383 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
377
beliggende paa Østergade, men 12,2 pro mille i Boldhus -
gade og imellem 11 og 12 pro mille ved Vesterbrogade,
Dannebrogsgade eller Frederik den 7des Gade.
Kommissionens Overvejelser konkluderede i et Lov
forslag, der i Hovedsagen gik ud paa følgende: I Stedet
for Arealskatten, Grundskatten og Brolægningsskatten
skulde der sættes en til disse Skatters samlede Beløb sva
rende enkelt Afgift under Navn af Ejendomsskat (Hus-
og Grundskat), som vilde være at fordele paa de skatte
pligtige Ejendomme i Forhold til disses Skatteværdi.
Denne skulde udfindes ved en Vurdering af Grund og
Bygninger hver for sig. Grundværdien skulde kunne an
sættes under ét for flere Grunde, som var beliggende
ved samme Gade, Vej eller Dele af en Gade eller Vej, eller
i samme Rode eller Kvarter, naar de forøvrigt skønnedes
ligestillede i Værdi, idet Vurderingen kun skulde gaa ud
paa at finde Prisen i Handel og Vandel pr. Kv.-Alen af
de paagældende Grundarealer. For bebyggede Ejendomme
med mindre end 7000 Kv.-Alen Grund stødende til Gade
eller Vej skulde beregnes den fulde Værdi af Grundens
Façade i en Dybde af 25 Alen, af de næste 25 Alen det
halve og af Resten kun en Fjerdedel. For større Grunde
skulde Værdien kunne ansættes under ét uden Hensyn
til deres Nærhed ved Gade eller Vej. Bygningsværdien
skulde sættes lig med Assurancesummen og begge Vær
dier sammenlægges for at udfinde de paagældende E jen
dommes Skatteværdi. Naar den første almindelige Vur
dering var tilendebragt, skulde der foretages en Bereg
ning over, hvormeget det samlede Skattebeløb efter de
bestaaende Skattelove maatte udgøre af alle de paagæl
dende Ejendomme, hvorefter dette Beløb skulde fordeles
paa hver 1000 Rdl. af den samlede Vurderingssum. Der
vilde derved udkomme en Skatteandel (Mellemstørrelse),
hvilken indtil videre skulde være den Maalestok, hvor
efter Ejendomsskatten maatte beregnes i Løbet af de før