384 / 652
378
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
ste 10 Aar. Men efter Udløbet af denne Periode skulde
der foretages en almindelig Omvurdering og derefter be
regnes paa samme Maade en ny Skatteenhed, som der
efter kun skulde kunne forandres ved Lov. Efter den
først ansatte Mellemstørrelse skulde Skatten af alle Ny
bygninger samt af Tilbygninger m. v. ved ældre Ejem
domme beregnes i de første 10 Aar, medens der for
de Ejendomme, der forblev uforandrede, skulde finde en
Udligning Sted af Forskellen imellem det ny og det gamle
Skattebeløb i Løbet af samme Periode, hvorefter alle E jen
domme efter disse 10 Aars Forløb skulde beskattes efter
den nye Skatteenheds Maalestok. Der var ikke Tale om
almindelige periodiske Omvurderinger, men derimod om
partielle, f. Eks. naar Assurancesummerne maatte blive
forandrede, eller naar der maatte blive aabnet nye Gader
eller Veje, der kunde faa Indflydelse paa de tilstødende
Grundes Værdi. Kommissionen synes saaledes ikke at
have tænkt paa den almindelige Grundværdistigning, som
Konjunkturerne maatte føre med sig.
Kommissionens Betænkning og Lovforslag kom som
sagt aldrig til Behandling i Kommunalbestyrelsen, idet
bele Sagen efterhaanden døde hen. Flere af Kommissio
nens Medlemmer var i Løbet af de Aar, Arbejdet stod
paa, enten døde eller udtraadte, og Interessen for en
Beform af Ejendomsskatterne tabte sig, efterhaanden som
Grundpriserne steg og de hyppige Køb og Salg af faste
Ejendomme havde udjævnet de Ubilligheder, som E jen
domsskatterne mulig kunde siges at have medført for de
oprindelige Ejeres Vedkommende.
Vender vi nu tilbage til Skattekontoret og undersøger,
hvorledes Paaligningen og Opkrævningen af den kommu
nale Indkomstskat kom til at paavirke Forholdene der,
vil det ses, at der i de første 10 Aar ikke var f'oregaaet