382 / 652
376
Københavns Skattevæsen 1862—-1912.
københavnske Skatteforhold i Almindelighed, fandt sig
dog paa Grund af forskellige indtraadte Omstændigheder
foranlediget til at begrænse sin Opgave til Ejendomsskat
terne. Den besluttede foreløbig gennem en Vurdering af
de faste fuldt skattepligtige Ejendomme at udfinde disses
samlede Værdi og dermed sammenholde Totalbeløbet af
de Skatter, der hvilede paa dem. Derved kunde erfares,
hvor stor en pro mille Skatterne beløb sig til for E jen
domme i de forskellige Bydele og i Gader indenfor samme.
Efterat disse Vurderinger var foretagne og det store Ma
teriale bearbejdet linder Stadskonduktørens Ledelse og
Instruktion, viste det sig, som forøvrigt ventet, at de bedsi
beliggende Ejendomme i den indre By havde en betydelig
lavere pro mille end de mindre gunstigt beliggende. Kom
missionen fandt derfor, at der var Anledning til at søge
Skatterne omordnede saaledes, at de kom til at staa i el
passende Forhold til de enkelte Ejendommes Værdi. Af
Resultaterne af de foretagne Vurderinger og Beregninger,
der forelaa i Slutningen af 1866, ses, at den samlede Vur
deringssum for samtlige 4346 bebyggede Ejendomme,
hvorunder ikke var medregnet kgl., offentlige og lignende
Bygninger, der var fritagne for Bygningsafgift og Areal
skat, udgjorde ialt ca. 103,119,000 Rdl. Deraf faldt ca.
73,860,000 Rdl. paa Bygningerne (Assuranceværdien) og
29,258,900 Rdl., eller med et rund t Tal 40 pCt. af Byg
ningsværdien, paa Grundene. De kommunale Skatter paa
disse Ejendomme beløb sig ialt til ca. 651,500 Rdl. eller 6,4
pro mille af Værdien; naar Bygningsafgiften medregnedes,
androg Skatterne ca. 928,400 Rdl. eller 9,2 pro mille. F o r
skellen mellem Skattepromillen for de enkelte Ejendomme
var dog ret betydelig. Eksempelvis blev det anført, at en
Ejendom, hvis Grund havde en Façade af 25 Alen og en
Dybde af 100 Alen, og hvis Bygninger var assurerede for
eller vurderede til 46,100 Rdl., vilde med de bestaaende
Skatter komme til at betale 5,3 pro mille, hvis den var