395 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
389
gribende Reform. Herefter skulde man navnlig stræbe
hen til kun at holde 1 Rodemester i hvert Oppebørsels-
distrikt, hvis Størrelse maatte afpasses saaledes, at det
blev fuldt overkommeligt for 2 Mand, idet der da skulde
gives Rodemesteren en fast lønnet Medhjælper, der kunde
fungere som Mandtalsfører for en Del af Distriktet og bi-
staa ham ved Skatteopkrævningen og Udførelsen af
hans øvrige Forretninger. Rodemestrene skulde delvis
lønnes med fast Gage, delvis med Procenter, da det
paa dette Tidspunkt fandtes betænkeligt at gaa over
til at lønne dem udelukkende med fast Gage. Der
vilde ved denne Ordning opnaaes fuld eller dog til
strækkelig Frihed for Administrationen til at afpasse
Distrikternes Størrelse alene under Hensyn til Tjene
stens Tarv, hvorved der vilde kunne paaregnes bedre
Mandtaller end hidtil til Brug for Ligningsmyndighederne.
Den hyppige Omflytning af Rodemestre vilde kunne be
grænses stærkt, og der blev gennem Medhjælperstillingen
skabt en Uddannelsesskole for vordende Rodemestre. Man
ansaa det dog for rettest, forinden man gik til en saadan
Omordning, at prøve sig frem. Man kunde saaledes ved
indtrædende Vakancer i Dobbeltdistrikterne (der fandtes
nogle faa indenbys Distrikter, hvori der kun var 1 Rode
mester) lade den ene Rodemesterpost forblive ubesat, m id
lertidig omordne den tilbageblivende Rodemesters Løn-
ningsvilkaar og give ham en af Magistraten beskikket
Medhjælper, som indtil videre kunde lønnes af de ved den
ubesatte Rodemesterstilling besparede Procenter. Der vilde
da efterhaanden kunne indvindes Erfaringer om Hensigts
mæssigheden af Medhjælpernes Anvendelse i Rodemester-
institutionen og eventuelt derefter indføres en endelig
Reform, ved hvilken der tillige vilde kunne opnaaes
betydelige Besparelser i Udgifterne ved Skatteopkrævnin
gen m. m.
Tanken om en Reform i den angivne Retning fandt