HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Forsvundne Gadenavne.

eksisterede dengang, da de nærværende Ejere erhvervede

deres Ejendomme, som altsaa bleve betalte med det

nedsættende Element for Øje, synes det mig klart, at

man ved at bevare Navnet ikke gør Uret mod nogen,

men at man ved at forandre det, gør Uret mod

nogle«,

Her havde Stadskonduktøren endelig faaet fat paa

Sagens Kærne. Naar Spørgsmaalet blev saaledes til

spidset som her, og Aarsag og Virkning rejste sig mod

hinanden paa det snævrest mulige Omraade, da forstod

han, at man ikke kunde flytte Grundværdierne til Fo r

del for nogle uden samtidig at forringe dem for andre,

men at man ingen Uret gjorde ved at lade alt blive

som det var. Det er Borgmester Schæffers gammeldags

Betragtning om Ejendommenes »i Henseende til Loka

liteten havende Egenskab«, der endelig igen en Gang

kommer til Orde, — det er Ivracks eget forglemte Stand

punkt fra 1862, da han skrev sit varme Indlæg for

Stokhusgade, der atter begynder at faa Magten over ham.

Og saa mærkeligt skulde det gaa, at efter at han i 25

Aar havde kæmpet drabeligt for de lange Gader og faa

Gadenavne, endte han med som gammel Mand selv at

tage de smaa Gader og de mange Gadenavne i Forsvar.

I 1894 indkom et Andragende om Sammenlægning

af Gader i det gamle Kvarter ved Nikolaj Kirke. Her

havde Grundejerne pludselig faaet Øje paa, at H a lm -

s t r æ d e , N i k o l a j g a d e og S k v a l d e r g a d e dannede een

sammenhængende Gadestrækning mellem Østergade og

Holmens Kanal. Følgelig indgav de Andragende om,

at de to gamle Navne rnaatte forsvinde, og den hele

Strækning kaldes Nikolajgade. Da satte Stadskonduk

tøren sig derimod. Med en Vending, der gør hans hi

storiske Sans Ære, udtalte han, at denne Navneforandring

næppe vilde være i Overensstemmelse med det paagæl

dende Kvarters hele gammeldags Karakter, hvortil netop