419 / 652
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
413
Skønt Ejendomsskatterne blev fikserede ved Loven
af 19. Febr. 1861, har de dog som Følge af den stærke
Bebyggelse, der siden har fundet Sted, givet Kommunen
en Aar for Aar stigende Indtægt. Den kommunale Ind
komstskat og de personlige Skatter overhovedet er ligeledes
stegne stærkt. For disse sidste Skatters Vedkommende har
foruden Befolkningstilvæksten tillige den almindelige øko
nomiske Fremgang og den hyppige Omlægning af Stadens
Oppebørsels- og Mandtalsdistrikter i Forbindelse med
Ligningsteknikens Udvikling bidraget til Fremgangen. Der
hos ha r de nyere og nyeste Skattelove for de senere Aars
Vedkommende spillet en betydelig Rolle.
De to Hovedskatter paa faste Ejendomme, Areal- og
G rundskatten/ samt den indenbys Brolægningsskat ind
bragte i 1862 ca. 1,369,000 Kr., men i 19
04¡05,
det sidste
Aar forinden Ejendomsskyldens Indførelse i København,
var Udbyttet af disse Skatter steget til ca. 5,062,000 Kr.
I Regnskabsaaret 1910/ai indbragte de samme Skatter med
Tillæg af Ejendomsskylden ca. 6,974,000 Kr. Af Tilvæk
sten, ca. 1,912,000 Kr., falder ca. 1,087,000 Kr. paa sidst
nævnte Skat. Ejendomsskylden til Staten udgjorde i 1905/0«
ca. 1,070,000 Kr., i 1910/n ca. 1,218,000 Kr. Ved Angivelsen
af disse Tal er set bort fra et Beløb paa ca. 107,000 Kr.,
der udgør en Del af Ejendomsskylden til Staten, og som
er fradraget Kommunens Andel af Ejendomsskylden for
1 9 medens Beløbet rettelig vedkommer Aaret 1909/10.
Udbyttet af den kommunale Indkomstskat udgjorde i
1863, det første Aar, i hvilket det indgik i Regnskabet for
et helt Aar, ca. 566,800 Kr. I 1903/M indbragte Skatten ca.
3.900.000 Kr. og i 19M/05 ca. 4,013,000 Kr., hvoraf
856.000 Kr. hidrørte fra Erhvervs- og Selskabsbeskatnin
gen. For 1909/10, det sidste Aar, forinden Loven af 18.
April 1910 traadte i Kraft, var Indkomstskatten vokset
til 5,293,500 Kr. Det næste Aar gik Udbyttet op til ca.
6.585.000 Kr., og endelig vil antagelig for Regnskabsaaret