425 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
419
undersøgelser vil kunne bidrage til at bekræfte Dokumen
ternes Udsagn eller til at supplere dem og lette deres For-
staaelse.
Ved Siden af de bevarede Skøder og de gennem
Grundundersøgelser indvundne Resultater har man en væ
sentlig Hjælp til Bestemmelsen af Ejendommenes Belig
genhed og Omfang i ældre Tid gennem den
Jordskyld,
der hviler eller har hvilet paa adskillige af Byens E jen
domme, og som i det væsentlige kan føres tilbage til Re
formationstiden og ofte til Katolicismens Dage.
De Huse eller Grunde, som Byens Kirker eller Klostre,
bl. a. Helligaandshus, Tid efter anden modtog som Gave,
blev derefter udlejede for en fast aarlig Leje, der dannede
en væsentlig Del af Kirkernes, Klostrenes og Præsteska
bets Indtægter. Allerede inden Reformationen var denne
Husleje i mange Tilfælde gaaet over til en fast Jordskyld,
lavere end den oprindelige Husleje, og den hvilede som
en stedsevarende aarlig Afgift paa Grunden. Ved Refor
mationstiden, navnlig under Christian III’s Regering, tog
denne Ombytning af Husleje med Jordskyld stærk Fart,
og den fortsattes derefter saaledes, at de allerfleste af
Lejehusene var bievne til Jordskyldshuse inden Aarhun-
dredets Udgang.
Universitetet arvede ved Reformationen en Del af
Frue Kirkes Husleje og Jordskyld; Frue Kirke fik St.
Peders, Helligaandskirken St. Clemens’ Indtægter, medens
Nicolaj Kirke og Helligaandshus beholdt deres tidligere
Indtægt; Byens Præster og sikkert ogsaa Frue Skole fik
en Del af den Husleje og Jordskyld, som hidtil havde
tilhørt Vikarerne ved en Del af Frue Kirkes Altre.
Den oprindelig fastsatte Jordskyld blev i 1547 under
kastet en Revision, som oftest en Nedsættelse, og den fik
derved den Størrelse, som har dannet Grundlaget for
den Skyld, de paagældende Ejendomme endnu betaler i
vore Dage. Jordskyldsreguleringen i 1547 findes optegnet