431 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
425
protokollerne
i
Stadskonduktørens Kontor, og
for største
Delen af de manglende vil den mere summariske Op-
maaling, som blev foretaget efter 1728 paa de afbrændte
Grunde *) yde tilstrækkelige Holdepunkter til en Rekon
struktion af Grænserne.
B e l i g g e n h e d e n a f G r a a b r ø d r e k l o s t r e t s o g H e l l i g a a n d s -
h u s e t s G r u n d e .
Blandt Middelalderens kirkelige Stiftelser i Køben
havn er
Graabrødrekloster
og
Helligaandshus
de to største
og ældste. Det førstnævnte stiftedes i 1238 af Fru
Ingerd,
Jakob Sunesøns Datter, og det sidste omtrent 1296 af
Roskildebispen
Johannes Krag.
Den Grund, som de to Stiftelser indtog, begrænses mod
Nord af Skindergade, mod Syd af Walkendorfsgade og
Amagertorv, mod Vest dels af Klosterstræde, dels af Wal-
kendorfsgades Nord—Syd løbende Gren; mod Øst af Køb-
magergade og af den Del af Niels Hemmingsensgade, der
gaar fra Amagertorv til Walkendorfsgade.
Graabrødrekloster indtog den nordlige, Helligaands
hus den sydlige Del af denne store Grund. Det var dog
ikke paa alle Steder, at Stiftelserne naaede helt ud til de
ovennævnte Gader; hist og her var der enkelte Hjørner
med Ejendomme paa andre Hænder.
Det sparsomme Dokumentmateriale bevirker, at vi
nu kun kan paapege de Grunde, der i Tiden fra Slutnin
gen af det 15. Aarhundrede til Reformationstidens Ind
træden var uafhængige af de to Klostre, og altsaa dermed
angive Klosterjordernes Omfang paa denne Tid. Det er
vel rimeligt, at Klostrene begge har forøget deres Grunde
ved Gaver eller ved Tilkøb. Helligaandshuset kan saaledes
navnlig have modtaget en Udvidelse, da det i 1474 paa
Kong Christierns Initiativ blev omdannet til et virkeligt
:) Grove, Om Kbh.s Huse og Indv. efter Branden i 1728.