430 / 652
424
Gråabrødrekloster og Helligaandshus.
1 Rdl. = 4 Ort a 24 Sk., saaledes at Orten svarer til den
tidligere »Slettemark«. Universitetets Omsætning af Jord
skyld til de forskellige Værdier af Marken gik ikke for
sig uden Processer og uden mange smaæ Fejlregninger,
for hvilke der gøres omhyggeligt Rede i Jordskyldsproto
kollen Nr. 141. Gennem disse Omsætninger har Jord
skylden for de forskellige Institutioner naaet de Satser,
hvori den er bevaret til vor Tid.
Undertiden, og navnlig i ældre Tid, er Grundene
bievne »frikøbt« for Skyld, bievne »jordfri«. Dette skete
ofte efter faste Regler, idet der f. Eks. for Universitetets
Vedkommende betaltes 40 Gange den aarlige Skylds Be
løb, og for Prædikanternes en Kapital, hvis Rente var det
dobbelte af Jordskylden.
Ved Udparcelleringer er Jordskylden undertiden ble
ven delt imellem samtlige Parceller, undertiden forbleven
ved en eller flere af dem, medens de andre blev »jordfri«
Grunde. Ved Sammenlægninger kunde Jordskylden ogsaa
udvides over den tillagte Grund og ved derefter følgende
Udparcelleringer helt eller delvis overføres ogsaa paa de
oprindelig »jordfri« Arealer. Det kan selvfølgelig ogsaa
hænde, at Jordskylden er frikøbt paa enkelte Parceller af
den oprindelige Grund, men bibeholdt paa andre. Man
kan derfor ikke altid stole paa, at Skylden i vore Dage
nøjagtigt hviler paa Grunde med samme Grænser som
dem, hvorpaa de oprindelig blev lagt. En nøjere Under
søgelse har dog overbevist mig om, at Afvigelserne i
Praksis vil vise sig at være forholdsvis faa og smaa. For
at formindske Udsigten til Fejl saa meget som muligt,
bør man selvfølgelig sammenholde Jordskyldslisterne med
de ældst mulige Opmaalinger af Grundene.
Hertil kan man lægge den ældste
Grundtakst af 1689
til Grund. Ganske vist er den samlede Opmaaling, som
blev foretaget før dens Affattelse, nu tabt, men af mange
Grunde findes der specielle Opmaalinger i
Maalebrevs-