HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

428

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Jordskyld udrededes, betegnes i den følgende Tid som

liggende i »

Grciabrødre

« og skelnes herved fra Hellig-

aandshusets andre Jordskyldsgrunde. Efterhaanden gik

denne Fællesbetegnelse af Brug, men den brugtes dog

længe nok til, at man derigennem kan fastlægge Grænsen

mellem Graabrødreklostrets og Helligaandshusets Grunde.

De Grunde i dette Kvarter, som har udredet Jord-

skyld til andre end til Helligaandshusets Afløser

Vartov

kan derimod, bortset fra den før nævnte Universitetets

Jordskyldsgrund, ikke have været Dele af Graabrødre-

klosters Jord, og ved Hjælp af dem kan man fastslaa

dette Klosters øvrige Grænser.

For Helligaandshusets Vedkommende er den øvrige

Grænsebestemmelse lettere, fordi denne Stiftelse bevaredes

saa længe som et samlet Hele, at større Dele af dets

Grænser er angivne med Maal i de forhaandenværende

Skøder.

E f t e r r e t n i n g e r o m G r a a b r ø d r e k l o s t e r s B y g n i n g e r .

Graabrødreklosters

Bygningskompleks findes ikke an

givet paa noget samtidigt Kort, men af det Kongebrev,

hvorved Universitetet i August 1530 fik overdraget Graa-

brødre Kirke og Kirkegaard samt de 3 Huse op til Kir

ken, synes det at fremgaa, at de egentlige Klosterbygnin

ger har dannet et firlænget Kompleks, i hvis nordlige

Fløj

Kirken

maa have ligget, thi Kirkegaarden laa langs

Graabrødrestræde, o: Skindergade. Kirken blev nedrevet

kort efter 1530

1).

I Klostret fandtes der en stor Sal, formentlig Befek-

toriet, der hyppigt tjente som Forsamlingssal ved vigtige

Møder. Den er rimeligvis identisk med den store Sal,

*) Huitfeld, Fred. I’s Krønike p. 230.