439 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
433
stemmer med Murene f-g-h, saaledes som det er vist paa
Tegningen Fig. 2.
Fra Murhjørnet i til Skindergade laa der mange
Brokker af Flensborgsten. Bering Liisberg har fundet et
tilsvarende Nedbrydningslag over hele den Plads, der blev
undersøgt ved d-e og f-g-h og langs de i 1901 nedrevne
Slagterboders Nordside. Dets Overflade laa 2 Fod (0,7 m)
under Gaden; det var 0,3—0,5 m tykt og bestod af Mur
stens- og Tagstensbrokker, hvoraf mange af middelalder
lig Form. I gamle Kælderrum var Laget 1,0—1,3 m tykt.
Bering Liisberg antager utvivlsomt med Rette dette Lag og
Renaissancemurværket for Rester af
Corfitz Ulfelds
Gaard.
Retningen af den underliggende ældre Bygnings Mure
tyder afgjort paa, at i det mindste Kampestensfundamen
terne, og sandsynligvis ogsaa Murstensmurværket, har til
hørt
Klostrets Østfløj.
Den kortfattede Beskrivelse nævner
intet om Murværkets Forbandt; de smaa Mursten kunde
i og for sig tyde paa en høj Ælde; men forøvrigt er det
jo ikke udelukket, at Klostrets Østfløj kan være bleven
delvis nedrevet efter Reformationen og genopført paa de
gamle Fundamenter, thi Bygningerne har sikkert paa
mange Punkter maattet omdannes til deres nye Brug. Bro
lægningen af Strandsten synes, at regne efter dens ringe
Dybde under Gaden, omtrent i Niveau med Nedrivnings
lagets Overflade, at være af forholdsvis ny Oprindelse,
muligvis en Gadebrolægning fra 1728 eller maaske endog
fra 1807.
Den mest omfattende og omhyggeligst udførte Under
søgelse paa Graabrødreklosters Grund blev foretaget i
1903—04 ved Grundudgravning paa Matr.-Nr. 83 af Arki
tekt C.
M. Smidt
paa Nationalmusæets Vegne1) og af
Lærer
Rosenkjær
2) . Her fremkom der dels en Ruin af
') Beretning med Tegninger og Fotografier i Nat. Mus. Ark.
2) Beretning af °/i 04 i Raadhusmusæets Arkiv og i Fra d. underj.
Kbh. p. 37 ffg.