441 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
435
I Skindergade saa man en Brolægning 45 cm linder
den nuværende, altsaa i Kote 6,4.
Rosenkjær tilføjer, at der i Skindergade langs Byg
ningen k, og kun der, fandtes et 8—14 cm tykt Affalds-
lag af Kalk og Murbrokker hidrørende fra dens Opførelse.
Da Bygningen er en Renaissancebygning — Rosenkjær
anslaar efter Murstenenes Karakter selv Opførelsestiden
til ca. 1600 — , og da han mener, at selve Pladsen var
delvis opfyldt, da Huset blev bygget, kan Skindergade
ikke den Gang have gaaet i AfTaldslagets Niveau. Der
som Affaldslaget ikke er ældre end Bygningen, maa det
være fremkommet ved, at Grunden har været udgravet
et Stykke ind i Gaden under Opførelsen af Huset. Der
er intet urimeligt heri, tbi Grundstenene laa efter Rosen-
kjærs Udsagn noget nedgravede i Muldlaget.
Rosenkjærs Beskrivelse af selve det Terrain, hvorpaa
Renaissancebygningen stod, kan i sammentrængt Form
gengives paa følgende Maade. Man har brugt den øverste
Morænes Ler til at brænde Sten af. Under Lerlaget, der
havde en Tykkelse af ca. 1,1 m, laa den nederste Moræne,
som her bestod af en Sandblok; i denne havde man rundt
om taget Sand i smaa Grave, der var ført ned til Kote 1,6,
hvor man nu til Dags støder paa Grundvandet. Dettes
Niveau er altsaa uforandret siden Graabrødrenes Tid.
Ler- og Sandgravene bar strakt sig videre ind under Nabo
ejendommene mod Øst. Derimod synes det, at man naaede
Grænsen baade mod Torvet, mod Skindergade og mod
Kejsergade, hvor den faldt sammen med Fagademuren
for det nye Hus. En af de største Lergrave, 1, laa ved
Huset k ’s sydvestlige Hjørne; den var fyldt med Aske,
Tørvesmuld, raa og brændte Kalk- og Flintstykker og
især af smaa Teglstensstumper.
Teglovnen
har staaet
ved m. '»Paa en større Plads her omkring har man gra
vet et Par Fod ned i Leret; Pladsen var jævn, og Bunden
var brændt ca. 8 Tommer (20 cm) ned. Naar der ikke
2 8
*