447 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
441
Brandholm, med hvem han havde en Trætte paa Viborg
Ting; derefter blev han dømt fra Livet og halshugget paa
Horsens Torv d. 27. Januar 1609.
I 1645 ejede
Hendrich Huitfeld
og
Otto Skeel
til Kat
holm og Birkelse, en fjærn Slægtning af »gamle Albret
Skeel«, hver sin Del af Gaarden. Allerede i 1645 var
Grunden til Skindergade udparcelleret i de senere Matr.-
Nr. 80, 81 og 82, som nu alle er »jordfri«; de beboedes
af
Hans Jørgensen Berider, Karen Henrik Hoppes
og
Jørgen Lambrecht(sen) Bogtrykker,
af hvilke den første
og den sidste endnu boede her i 1661 *), da Nabogaarden,
Ulfelds, blev solgt til Kongen. Rimeligvis var de ikke
Ejere, men Lejere af deres Grund.
I 1661 ejede
Henrik Ramel
eller rettere hans Enke
Margrethe Skeel
begge de to Adelsgaarde med to tilhø
rende Lejevaaninger; i 1666 var den gaaet over til Sekre
tær
Meyer,
som havde købt den af Fru Margrethe Skeel2);
den ene Lejevaaning siges i 1668 at ligge i Klosterstræde
(Matr.-Nr. 77), hvor der i sin Tid havde været en Ind
kørsel til Gaarden. Under denne Ejer blev Grunden for
øget med et Stykke af den tilstødende Corfitz Ulfelds
Gaard, hvorved Matr.-Nr. 125 fik sin endelige Form, og
Jordskylden steg derved fra 40 Mk. til 43 Mk.
Lb.-Nr. 6
var allerede i 1547 bestemt som Bolig for
Sognepræsten
i
Helligaands Kirke;
den indbefattede sik
kert Klostrets Østfløj og strakte sig som den foregaaende
Grund fra det lille Torv til Skindergade. Oprindelig har
har man næppe tænkt, at den bestandig skulde være
Præstegaard, thi i Jordskyldslisten fra 1547 fastsættes
Jordskylden til 10—12 Mk., dersom Præsten selv vil be
sidde den, og 30 Mk., dersom en Borger ejer d e n 3). I
x)
K.D. VI p. 302 jfr. K. D. I p. 753.
2) K.D. III p. 644.
s) K.D. I p. 412, 415.