442 / 652
436
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
nu fandtes Rester af selve Ovnen paa Stedet, saa maa
vist Grunden dertil søges i, at man senere her har lagt
en Mængde store Granitsten som Fundamenter til en Byg
ning, der laa lige paa den brændte Bund«
1).
Affaldsdyn
gernes Sammensætning tyder paa, at Brændslet, der har
været brugt, væsentlig var Torv, og at der er brændt Kalk
og Mursten i samme Ovn. I sin Bog »Fra det under
jordiske Kjøbenhavn« 2) siger Rosenkjær i Modsætning til
ovenstaaende Fremstilling, at der blev fundet Bunden ikke
af en, men af to Teglovne, og viser dem paa Skitsen saa-
ledes som gengivet ved m og n.
Det hele Terrain med Ler- og Sandgravene synes
efter Teglværkets Nedlæggelse at have været bevokset;
Planterødder og Rester af Buske og andet »Skrubberi«
(Rosenkjærs Udtryk) gav et tydeligt Billede heraf.
Derefter er Pladsen bleven benyttet som Begravelses
plads. Der laa Lig ved Lig i tætte Rader, de fleste med
Hovedet mod Vest og med Armene langs Legemet. Hist
og her fandtes Spor af Klæder og af Bræddekister. Ligene
laa tilsyneladende paa den bevoksede Grund, og Fylden
over dem var ren Muldjord, ikke Husaffald. Enkelte
Steder, f. Eks. mod Ejendommen Graabrødre Torv Nr. 8,
har der en Gang været Forstyrrelser, og Knoglerne var
samlede i Bunker. Der fandtes ogsaa Skeletter under
Renaissancebygningen k, og Begravelserne er altsaa ældre
end denne.
Denne Kirkegaard omtales i Pontoppidans »Origines
Hafnienses«, som nævner, at da
Joachim Gersdorf
byggede
sin Gaard paa denne Grund, blev der opgravet nogle hun
drede Dødningehoveder.
Som tidligere nævnt fandtes der en Stensætning, o,
af store Sten ved og over Teglovnssporene ved m. Den
*) Indb. af 6. Jan. 04 i R. M. A. (ordret gengivet i Samfundet
11. Jan. 04).
2) Fra d. u. Kbh. p. 37.