443 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
437
bestod af indtil 3 Lag store Kampesten og bar Spor af
Murværk, svarende til to sammenstødende Mure, af hvilke
den ene havde Retning mod Huset k ’s Sydvesthjørne og
den anden løb parallelt med Torvet; men Sporene tillod
ikke en Bestemmelse af Murværkets Forbandt. Sten
sætningens Grænser mod Øst og Vest naaedes ikke. Ogsaa
denne Stensætning hvilede efter Rosenkjærs Udsagn paa
Begravelserne. Den er da rimeligvis fra Renaissancetiden
ligesom k. Et Stakit, p, af rødmalede, høvlede Lægter,
der i Følge Rosenkjærs Iagttagelse var rammet ned i Grun
den i en Linie fra m til Hjørnet ved 1, tyder i alt Fald paa,
at de to Bygninger var i Brug samtidigt.
Ud mod Skindergade og paa forskellige Steder i Grun
den fandt man endvidere yngre Mure af gule Flensborger
sten. De synes ikke at have været af synderlig Interesse.
Jeg nærer ingen Tvivl om Rigtigheden af Rosenkjærs
Iagttagelser. Utvivlsomt er Teglovnene fra meget gammel
T id,.maaske endog fra Absalons Tid eller fra Klosterets
Opførelse, men de er, som ogsaa Rosenkjær har set, ned
lagt, forinden Begravelsen skete, og der har ikke i dette
Mellemrum været en Bebyggelse paa Pladsen, som efter
lod Husaffald. Men den Plads, hvor Graabrødre Teglovn
stod til 1496, blev netop solgt til Bebyggelse, og var ogsaa
senere bebygget, bl. a. i Følge Jordebogen af 1581. Den
kan da ikke, som Rosenkjær mener, være brugt som Be
gravelsesplads i 1536.
Som jeg i det følgende skal vise, laa den fra Doku
menterne kendte Teglovn ikke her, men nærmere ved
Købmagergade. Tilbage bliver altsaa den Antagelse, at
man paa et tidligere Tidspunkt end 1496, ja endogsaa
tidligere end 1425, har udvidet Graabrødre Kirkegaard
mod Øst ud over det gamle Teglværks Grund. Maaske
er da Udvidelsen en Følge af den sorte Død eller af
Lybækkerødelæggelsen i 1368. Rosenkjærs anden Hypo
tese, at det rødmalede Stakit skulde betegne Grænsen