433 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
427
Kloster. Graabrødrene afhændede vel nok i Almindelig
hed de Gaver af Jordegods, som de modtog, men de tog
dog navnlig i den ældste Tid ikke altid deres Ordens Ved
tægter om stadig Fattigdom altfor strængt. Den bekendte
Jordebog af ca. 1377 opfører ved adskillige Ejendomme
»monachi haffnenses« som Ejere, ja siger endog om tre
Grunde, hvis Beliggenhed maa søges vest for Købmager-
gade, altsaa i Klostrets Nærhed, at »Munkene har lagt
Beslag paa dem og har røvet dem« — »istas tres man
siones monachi ad se vendicaverant et rapuerant.«
Alligevel tør man sikkert gaa ud fra, at Klostrene i
Hovedsagen er anlagt paa udstrakte, væsentlig ubebyg
gede Grunde, og at Tilføjelserne til det oprindelige Areal
er saa faa, at de Nabogrunde, der ved Reformationstiden
gør Indgreb i Klostergrundene, i alt Fald kan give os et
Fingerpeg om den tilstødende Bebyggelses Omfang paa
Klostrenes Anlægstid omkring Midten og Slutningen af
det 13. Aarhundrede.
Ved
Gracibrødreldosiers
Nedlæggelse d. 25. April 1530
overdrog Ordenens Provincialminister dets Bygninger og
Grund til Borgmestre og Raad. I August samme Aar be
stemte Kongen, at Graabrødre Klosterkirke og Kirkegaard
og de 3 Huse, som laa ved Kirken, o: Klosterbygningens
3 andre Fløje, skulde omdannes til et
Stud ium
, ó: en Uni
versitetsbygning, medens Helligaands Hospital bl. a. skulde
have Rente, 5: Jordskyld, af de Huse, der blev bygget i
de nye Gader, som skulde anlægges igennem Graabrødre
Abildgaard og Helligaandshus. D. 6. August 1532 blev dog
Universitetets Bygninger og Kirkegaarden ogsaa overdra
get til Byen, som til Gengæld skulde paalægge ogsaa disse
Grunde en Jordskyld til Hospitalet. Af en nu ukendt
Aarsag er dog en af Klostergrundene, der mærkeligt nok
ikke hørte til Universitetets ovennævnte Andel, bleven
sat i Jordskyld til dette og ikke til Hospitalet.
De Ejendomme paa Klosterjorden, hvoraf denne nye