426 / 652
420
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
i to bevarede Oversigter. Den ene, inddelt efter Rodemaal,
er den egentlige Overenskomstx) , den anden, en udateret
og mere formløs Optegnelse2) , giver nogle Oplysninger
om, hvem Skylden tilfaldt. Navnene paa dem, der betalte
Skylden, og selve Skyldsatserne, er ikke ens i de to Do
kumenter. Dette hidrører vistnok tildels fra, at det sidst
nævnte repræsenterer et Stadium i Forhandlingerne, hvil
ket fremgaar deraf, at det ogsaa opregner en Del Grunde,
som »ere endnu usæth«. Der er vistnok ogsaa i begge Do
kumenter i Flæng nævnt enten Jordskyldsgrundens Ejer
eller dens Lejer, ligesom Grundene i den førstnævnte Over
enskomst synes opførte under det Rodemaal, hvori E je
ren boede, og ikke i det, hvori Grunden laa.
De to Dokumenters mangelfulde Angivelser af Grun
denes Beliggenhed gør det vanskeligt at lokalisere dem
alle, og et Forsøg herpaa vil under alle Omstændigheder
ligge udenfor Rammen for nærværende Undersøgelse. Kun
saa meget kan siges, at der for Graabrødreklosters Ved
kommende i det 16. Aarhundredes sidste Halvdel synes
at være foretaget saa mange Sammenlægninger og De
linger af Parcellerne i 1547, at kun ganske enkelte af de i
Fortegnelserne fra dette Aar nævnte kan genkendes.
Da hele Spørgsmaalet om Jordskyldens Benyttelse
ved Identifikation af de enkelte Grunde har været meget
lidt behandlet i Literaturen, fortjener det maaske dog en
nøjere Udredning.
Bedst bevarede er Oplysningerne om
Universitetets
Jordskyldsgrunde, idet der i Konsistoriums Arkiv findes
Lister over den københavnske Jordskyld i Regnskaberne
fra 1544 til 1640, kun med enkelte, lidet betydende La
kuner. I Konsistoriums Kopibøger, navnlig i den ældste
fra 1538 til 1602, findes der talrige Lejebreve paa Jo rd
skyldsgrundene, af hvilke kun en Del er gengivne i Kø
0 K. D. I p. 408 ffg.
2) K. D. I p. 415 ffg.