424 / 652
418
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
stændig og, som det vil fremgaa ved en Sammenligning
med min Undersøgelses Resultater, paa mange Punkter
behæftet med Fejl.
Det kan naturligvis ikke undgaas, at man ved en
udtømmende Undersøgelse ogsaa kommer til at beskæftige
sig med Smaaejendomme, der i og for sig er uden syn
derlig Betydning, thi de danner dog Sten, der ikke tør
savnes i den Mosaik, som skal give det samlede Billede.
Ej heller kan det undgaas, at der nævnes Personer, om
hvem vi aldrig vil erfare mere end netop deres Navn og
Stilling. Men jeg skulde tro, at saavel de smaa Grunde
som de iøvrigt ukendte Borgeres Navne vil bidrage deres
til at give os et Indtryk af Gadernes Fysiognomi og af
Beboernes Haandværk, sociale Stilling og Erhverv, lige
som ogsaa Spørgsmaal vedrørende Slægtskab og Arv blandt
Byens Borgere vil kunne belyses. For de større Gaardes
Vedkommende vil der kunne vindes Oplysning om den
nøjagtige Beliggenhed af det højere Borgerskabs og Ade
lens Ejendomme, idet man dog ikke uden videre kan
gaa ud fra, at enhver af disse Gaarde netop beboedes af
sin Ejer.
Jeg føler mig overbevist om, at man ved en Behand
ling af hele det bevarede, endnu utrykte Materiale af
Skøder og Jordskyldslister kan tilvejebringe et ret fuld
stændigt Billede af Byens Topografi i det 16. Aarhun-
drede; ved yderligere at undersøge Omfanget af de F o r
andringer, der er sket i Tiden mellem Reformationen og
Udarbejdelsen af de første fuldstændige Grundtakster i
det 17. Aarhundredes sidste Halvdel, vil man kunne danne
sig et nogenlunde paalideligt Skøn over, i hvor høj Grad
man tør slutte tilbage fra Reformationstidens København
til den middelalderlige By, som opstod paa de Ruiner,
Lybækkerne efterlod i 1368.
Det er mit Haab, at det i den følgende Fremstilling
ogsaa lykkes mig at gøre det klart, i hvor høj Grad Grund