472 / 652
466
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
ring, indtil Konsistoriums Dom var faldet. Den blev afsagt
14. Marts det følgende Aar og gik Skrædderlavet imod.
Dr. Frederik maatte anses for at have bevaret de Ret
tigheder, som Kannikerne i den katolske Tid havde fæl
les med Adelen, til at beskæftige Folk udenfor Lavene,
naar Arbejdet angik deres personlige Forbrug og ikke
var Næringsdrift. Skrædderne indankede nu Sagen for
Rigens Raad og forlangte Konsistoriums Dom omstødt
»och Dr. Frederich med de tuenne Bønhaser ocli Løss
gengere at stande till Rette«, men til ingen Nytte. Dr.
Frederik vandt atter her sin Sag ved Dommen d. 20. Juni
1630. Men hvornaar han tik sine Klæder igen, melder
Historien intet om, og om Erstatning for Molesten mod
hans »siuglig Hustru« og til den trods »Pasbordtet« straf
fede »Bønhas« synes der ikke at have været Tale. Niels
Erlandsen fik dog vist senere i Livet Oprejsning paa anden
Vis; thi han er vel identisk med Kongens Teltmager og
Skrædder af dette Navn, der fik Beskikkelse i 1641.x) Fra
1646 til 1657 ejede han Matr.-Nr. 147 i Løvstræde og
havde desuden i 1656—61
6
Boder nord for Farvergade
ved Søndervold, samt fra 1651—70 den Grund, hvorpaa
den saakaldte Michel Vibes Kro stod udenfor Vester Port.
Den sidste havde han under Livets Omveksling nær m i
stet, idet den blev overtaget af Magistraten som brugeligt
Pant for hans Gæld.2) Han beholdt dog Kroprivilegiet
og fik i 1571 Tilladelse til at drive Krohold paa Pladsen.3)
Det synes, som om han har tjent rigeligt til Livets Ophold
derved, thi allerede næste Aar kunde han udvide en Plads,
han ejede i Nyboder, ved Tilkøb af en Nabogrund.4)
Efter denne lille Digression vender vi tilbage til Klo
sterstræde. Dr. Frederik Pedersen solgte sin Gaard til
*) K. D. III p. 221.
2) K. D. I p. 490, 741, K. D. III p. 800, 803.
3) K. D. VI p. 578.
4) K. D. VI p. 589.