473 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
467
Dr.
Niels Poulsen,
og i 1645— 1661 ejedes den af hans
Enke
Mette,
i 1668 af Magister
Vitus Bering
og derefter af
Bertel Jacobsen,
som døde før 1679. Hans Enke
Sisse
»deler Gaarden udi 3 Parter, som i den i gamle Dage
haver været«.1) Den første og største Part med Portrum
met ud til Graabrødre beholdt Sisse selv (Matr.-Nr. 128
og et Stykke, der snart efter frasolgtes til Matr.-Nr. 130).
Den anden Part fik
Johan Boumeister Skomager
(Matr.-
Nr. 72). Den tredie Part fik
Jens Jenssøn Knap Øltapper
(Matr.-Nr. 71); denne Lods Grænser mod Nord og Øst
giver os tillige
Graabrødre Klosterjords
Grænse.
Lb.-Nr. 31
var, som før nævnt, den Grund, som
Ja
cob Ridesmaasvend
fik i 1530, og hvorpaa Klostrets Bryg
gers, Svendeherberg m. v. stod. Han ejede den endnu i
1566, thi d. 28. Februar 1566 gav Frederik II sin Mundkok
Lauritz Lemberger
Løfte om Jacob Ridesmaasvends
Gaard, fri for kongelige og Byens Afgifter, dersom han
overlevede Jacobs Død.2)
D. 5. December 1573 fik Kongens »Wundartz«
Alex
ander
La.r Skøde paa denne Grund,3) som da betegnes
som Kronens Eje, og som siges at ligge
paa det nye Fiske
torv
sønden til (o: syd for) Lauritz Bryggers Gaard (Lb.-
Nr. 4) og norden op til Jacob Mouritzens (Lb.-Nr. 30),
østen op til Klosterstræde. Dette Skøde er mig bekendt
det eneste, hvori det nye Fisketorvs Beliggenhed angives;
det viser sig, at Resen har Ret, naar han henlægger dette
Torv til Torvet i Graabrødre, og at det ikke, som Dr. O.
Nielsen antager, ligger i det smalle Stræde, som gik fra
Torvet mod Syd.
I 1581 ejedes Gaarden af
Lauritz Skrivers
Hustru,
hvis Jordskyld (16 Mk.) blev betalt af
Skipper Niels;
i
1607 var
Morten Bornholm
Grundens Ejer; i 1624 ejes
*) Univ. Jordskyldsprotokol (Konsist. Arkiv Nr. 141).
2) K. D. II p. .283.
8) K. D. II p. 341.
30*