474 / 652
468
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
den af
Mattis Claussen Guldsmed.
Jordskylden er siden
afløst, sikkert i 1668, da det i Jordskyldslisten siges, at
Mette Iver Ravns
har afløst Jordskylden af en Graabrødre-
grund med 80 Slettedaler, hvoraf Renten er 5 Daler eller
‘20 Mk. Denne Grund, senere Matr.-Nr. 73, var i 1661 og
1689 beboet af Bagere.
E f t e r r e t n i n g e r o m H e l l i g a a n d s h u s e t s B y g n i n g e r .
Det Helligaandshus, som Biskop
Johannes Krag
op
rettede omtrent 1296, kan der ikke gives mange Oplys
ninger om. Den Jordskyld, som Biskop Johannes Krag
paalagde Byens Grunde til Fordel for Klostret, forsvandt
inden 80 Aar.
Kirken
omtales i 1449, og en Indskrift paa
Korstolene, der kun var delvis læselig paa Resens Tid,
synes at berette, at den blev ombygget i 1469. Den nu
værende Kirke staar altsaa paa den ældste Kirkes Grund.
Christiern I
omdannede i 1474 Helligaandshus til et
Augustinerkloster. Huitfeld omtaler, at Kongen lod samle
de fattige, »udi adskillige Huse og Værelser forstrøede,
udi et Hus sammen«1). Der er sikkert ingen Grund til at
tvivle om Rigtigheden heraf. De Klosterbygninger, hvoraf
Kirken og Begravelseskapellet var en Del, og hvorom Skø
det paa Christian IV’s Tugthus og forskellige Udgravnin
ger i vore Dage giver Oplysninger, er da for en væsentlig
Del opført i Christiern I’s Tid.
I det store og hele har vel Johannes Krags Hellig
aandshus raadet over den samme Grund som Christiern I’s
Stiftelse, Abildhaven muligvis undtagen, thi ellers vilde
Grænserne næppe paa den langt overvejende Del af Om-
J) Huitfeld, Danm. Riges Krønike p. 1087.