493 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
487
Det forekom Rosenkjær, at den Lermasse, som var
opgravet under de to Kar, var jævnet i Rummet omkring
dem, og at der ikke var megen Fyld mellem Tørvelaget
og det opgravede Ler. Rosenkjær slutter deraf, at Anlæget
er meget gammelt, om end yngre end det ældste middel
alderlige Hjørnehus. Jeg er mere tilbøjelig til at antage, at
man staar overfor et Anlæg i en
Kælder
fra Renaissance-
tiden, omkring 1600, og at Aarsagen til, at Leret fra Ud
gravningen for Karrene ligger saa tæt paa den oprindelige
Muld, maa søges i, at Kælderrummet naturligvis maatte
være udgravet, inden Lerfylden kunde spredes som et
Gulv eller som Underlag for et saadant. Jeg kan ikke
tænke mig, at der i den tidlige Middelalder skulde have
dannet sig et Fyldlag paa 1,5 m Højde, tilstrækkeligt til
at bevare Pæle og Kar uforstyrrede gennem Tiderne.
Foruden denne Træbygning var der en Rest af noget,
som Rosenkjær tydede som et
Hegn,
æ, der løb omtrent
fra Nordvest til Sydøst imod Egetræsbrønden udenfor
Huset med Pressen. Det bestod af en Række Egepæle,
rammede benåd 0,60 m ned i Leret og beklædte paa begge
Sider indtil Muldlaget med 5 cm Egeplanker.
Alle disse Bygninger var, forekom det Rosenkjær,
voldelig ødelagte; der laa Nedbrydningslag og Ler over
Gulvene. Lerlaget er dog vist senere paaført; jeg skulde
tro, at det er Fyld under den næste Bygnings Kældergulv.
Rosenkjær henfører denne Ødelæggelse til
Ly hæk
kernes
Erobring af Byen i 1368, og ban har sikkert Ret
heri. Saavel Bygningernes Beliggenhed paa den næsten
uopfyldte Grund som ogsaa den Omstændighed, at der
øjensynlig kun bar været én Ejendom fra Walkendorfs-
gade til Klosterstræde, tyder paa, at de bar en bøj Alder.
Ved
Genopførelsen
synes Ejendommen at være bleven
delt i to, og i de bevarede Dokumenter, af hvilke det
ældste er fra 1463, forekommer Grunden stadig delt.
Den lille Bygning, hvis Mure gik ud under Walken-
dorfsgade, tilhører dog snarest den næste Periode.