Graabrødrekloster og Hellignandshus.
489
fastslaa. Nord for Renaissancebygningen var der Spor af
smaa Bygninger fra omtrent samme eller en noget tid
ligere Tid end denne; disse er ikke vist paa Fig. 11.
Omtrent 12,8 m fra Nr. 36 stødte man paa Resterne
af en lille
Bygning,
hvis indvendige Maal var ca. 3 m.
Den havde et Murstensgulv omtrent i Kote 3,0. Der var
baade Munkesten, store slemmede Sten og Flensborgsten
i det 0,56 m tykke Murværk og Gulv. Forbandtet var
Nutidens. Murene gik mindst 1 m ud under Gaden. Byg
ningen stammer da fra Tiden nærmest før Ildebranden i
1728, efter hvilken Gaden blev anlagt.
Lidt længere ben i Gaden var der 3 eller 4 smaa
Rum
paa 2,5—3,0 m i Kvadrat med Gulve lagt af smaa
gule eller grønne glaserede Fliser. Gulvene laa omtrent i
Kote 2,85.
I det gamle Hus mod Nord i
Klosterstræde
fandt
Rosenkjær en Trappe førende ned i et tilkastet Kælder
rum; den var ogsaa forbrændt og stammer fra 1728. Ved
Hjælp af denne Trappes øverste Trin anslaar Rosenkjær
den Forhøjelse, som Klosterstrædes Niveau fik efter Ilde
branden, til 1,9 m. Jeg tror, at dette Tal er for højt;
Forholdene er mere sammensatte, end Rosenkjær antager,
idet Facadelinien blev forandret efter Branden, saaledes
at man ingen Sikkerhed bar for, at det øverste Trin netop
laa i Gadens Niveau; det laa i alt Fald ikke i Gadelinien.
Ved en Nyopførelse af Ejendommen paa den modsatte
Side af Klosterstræde er det i April 1912 lykkedes mig at
faa undersøgt Lagene i selve Strædet. Det viser sig, at
dette hører til Byens ældste, idet der paa et 10 cm tykt,
dyndagtigt, gennemæltet Muldlag ligger en 5 cm tyk Vej
bane af
Strandsten,
navnlig Flint. Da Muldlaget paa selve
Grunden er 30 cm tykt, maa Vejen allerede have været i
Brug og slidt, da Stenene blev paaført. Vejbanen ligger ud
for Sydgrænsen af Matr.-Nr. 59 (Matr. af 1689) i Kote 2,2