496 / 652
490
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
H e l l i g a a n d s h u s e t s G r u n d e .
Kong
Christiern I’s
Kloster stod ikke længe i sin
Glans. Allerede i 1498 x) sælger Prioren for »vor Klosters
store Trang og mærkelig Brøsts Skyld« dets to Gaard^
i
Kødmanger stræde
og paa
Østergade
til Universitetet. I
den følgende Tid indtil 1520 var Forholdene bedre, og
Klostret fik ikke faa Gaver af Penge og Jordegods, bl. a.
en Del af Nabogrundene ved
Amagertorv,
men derpaa
kom de ulykkelige Aar efter Københavns Belejring i 1523,
hvor hele Byen var i Nød og Trang; den stedse kraftigere
frembrydende Reformationsbevægelse bidrog end yder
mere til at vanskeliggøre Klostrets Kaar. Det kan da ikke
undre, at
Prioren
i 1532 knap to Aar efter Klostrets Sæ-
cularisering maatte begynde at sælge Dele af Klostrets
egen Jord,
Ab ildhaven,
som strakte sig syd for Graa-
brødreklosters Jord langs Walkendorfsgades Nordside fra
Niels Hemmingsensgade til Købmagergade. Den gør ved
hele sin Beliggenhed Indtryk af at være en Tilføjelse til
det ældste Helligaandshus’ Grund; hertil kommer, at paa
Grundens vestlige Ende ligger Klostrets
Hestemølle,
der
maa antages tidligst at være opført i Christiern I ’s Tid;
det ligger da nær at antage, at den ogsaa er en Gave fra
Kongen. Den ældste Jordebog fra ca. 1377 nævner netop
i denne Egn vest for Købmagergade en
Bispens Have,
hvori Biskopperne plejede at plante Kaal til Slottet. Der
som det da er denne ældste »Hushave«, som Kongen har
skænket til Klostret, maa vi antage, at der samtidig paa
den ubebyggede Jord øst for
Pilestræde
er anlagt en ny
»Hushave«,
som var i Brug, indtil Kong Hans og hans
Dronning ved Aarhundredets Slutning udlagde den til
Grund for
Clare Kloster.
Derpaa flyttedes »Hushaven« til
K. I). IV p. 255 ffg.