500 / 652
494
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
sønden for den gamle Mur; mod Vest gaar den til de nye
Boder i Helliggæsthus, som nu kaldes
Tugthus,
og til
Plankeværket ved »Helliggæstes« (o: Tugthusets) lille
Have. D. 16. Juli 1619 købte Johan Post Nabohuset mod
Nord, der den Gang var i Skrædder
Fadder Muncks
Eje.
Johan Post har Gaarden til sin Død i 1631.1) Der
efter synes det, at
Jørgen v. Delden
er bleven Ejer af
Lb.-Nr. 32, thi han betaler i 1633 Afgift af
2
Boder ved
Gaarden i Købmagergade 2) og nævnes i 1634 som Gaar-
dens Ejer i en Omtale af Nabogrunden mod Vest,3) men
hans Skøde paa Ejendommen savnes. Efter ham har for
modentlig Kansler
Christian Friis
til Krogerup haft Gaar
den, thi hans Enke Fru
Barbara Wittrup
sælger den ved
Købebrev af 1. Maj 1646 til
Peter Motzfeld,
Griffenfelds
Morfader, som atter næste Dag, d. 2. Maj, udstedte nyt
Købebrev til
Anders Bille
til Damsbo. I den Anledning
blev der afholdt en Rebdragningsforretning og udstedt et
Maalebrev, hvis Maal svarer ret nøje til den nuværende
Posthusgrunds. Anders Bille førte som flere af Gaardens
Ejere Proces med Naboerne om Ret til Tagdryp m. v.;
denne Gang var det især Skrædder
Niels Erlandsen
i Løv
stræde, som maatte holde for. Det Nabohus, som Johan
Post havde købt i 1619, fulgte ikke med Gaarden i 1646,
men var allerede tidligere gaaet over i en anden Mønt-
mesters,
Henrich Cøllers,
Eje.
Ved Købebrev af 3. Juli 1655 solgte Anders Bille sin
Ejendom til
Theodor Lente
, Frederik III’s bekendte Kans
ler i det tyske Kancelli, og Salget tinglæstes ved Skøde d.
9. Juli. I Købebrevet benyttedes Benævnelsen »Kiød-
magergade«, medens der i ældre Dokumenter, f. Eks.
1617, skrives »Kiødmangergade« eller i 1532 »Kødman-
gerstræde«. I Skødet af 9. Juli 1655 bruges derimod F o r!) K. D. III p. 103.
2) K. D. VI p. 216.
3) K. D. Il p. 800.