504 / 652
498
Graabrødrekloster og Helligaandslius.
ved dette fik 2 Boder paa Rosengaarden; til Gengæld fik
v. Goch 2 andre Boder af Klostret, der i det defekte Skøde
siges at ligge vest for den Gaard, hvori
Willem Apotlieker
fordum boede, og øst for hans egen Gaard. I samme Aar
sælger v. Goch sit Stenhus med Gaard og Grund østen for
Helliggeisteskirke til Klostret *); rimeligvis er det da det
samme, ved hvilket Boderne siges at ligge. I Aaret 1500
fik Klostret af
Peder
og
Jens Larsen
en Gaard ved Fiske
torvet, syd for Klostergaarden 2), muligvis den, som Wil-
lem Apotheker derefter boede i. Ved v. Gochs Salg har det
da erhvervet hele Lb.-Nr. 36, thi da Grunden øst for Stræ
det, fra Amagertorv lige til Walkendorfsgade, tilhørte
Gøyerne allerede før 1505 og derefter Kongen, kan v. Gochs
Hus og Boder øst for Kirken kun søges paa Lb.-Nr. 36.
Det er følgelig hans og Willem Apothekers tidligere E jen
domme, som Sigbrit fik i 1519.
Mogens Gøge
fik efter Christiern II’s Fald atter Gaar-
den tilbage. Han søgte i 1530 Øvrighedens Hjælp for at
faa den fraskilte Parcel ig en 3), men det lykkedes ikke,
thi i Skiftet efter ham foreligger der et Skøde4) , hvori
Christopher Gøge
og flere af Arvingerne afhænder bl. a.
den Gaard, som kaldes »Sziibrichts Gaard«, med de to
Boder, som hører til Gaarden, og som ligger »mellem den
sønderste og østerste Kirkegaardsrist«, altsaa hele Lb.-
Nr. 36. Den sønderste Rist maa være den, der i Sigbrits.
Mageskifte kaldes den østre, medens den østerste maa
søges nord for Lb.-Nr. 36.
Blandt de Arvinger, til hvem Skødet blev udstedt, var
Herluf Trolle
og hans Hustru
Birgitte Gøge Mogensdatter.
Herluf Trolle blev efter Slaget ved Bornholm bragt dødelig
saaret ind til Sigbrits Gaard, og her døde han d. 25. Jun i
1)
Lindbæk og Stemann, De danske Helligaandskl. p. 181.
2) Lindbæk og Stemann, p. 114.
8) K. D. II p. 336.
4) K. D. I p. 404—06.