503 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
497
haft Brev paa den. Næste Gang man hører om den Gaard,
er den i
Gøyernes
Eje. I sit Testamente af
2 2
. August 1505
tildeler
Eskild Gøye
»Mogens Gøye min Søn, Ridder, min
Gaard i Kiøbenhaffn i St. Nicolai Sogn«.1)
Mogens Gøye
solgte d. 30. Marts 1516 2) Gaarden til
Christiern II,
som
benyttede den som Bolig for
Sigbrit Willoms
og
Dyveke.
Navnet
Sigbrits Gacircl
holdt sig længe efter, og
Herluf
Trolle
benævner den stadig saaledes i sine Breve. Der
imod er Benævnelsen
Dyvekes Gaard
af moderne Oprin
delse, thi for Samtiden havde vist den handlekraftige og
haardhændede Sigbrit mere Betydning end hendes skønne,
men flygtige Datter, som blev en Ulykke for Kongen saa-
vel som for Slotshøvedsmanden og hans Skriver. Benæv
nelsen Dyvekes Gaard fæstes forøvrigt sædvanlig og med
Urette til en anden »ukronet Dronnings« statelige Hjem,
Kirstine Madsdatters
Fædrenehus, hvor nu den kgl. Por-
cellænsfabrik har sit Udsalg, men det er bygget omtrent
100 Aar efter, at Kongens to Medbejlere i Dyvekes Gunst
maatte lade deres Liv.
Sigbrit viste snart sin gode Forretningssans ved i
Juli 1519 at faa Kongen til at mageskifte et Stykke Jord,
Lb.-Nr. 35, norden i Gaarden, vesten op til
Anders Billes
Jord og sønden for Klostergaarden, o: syd for Store Hel-
liggeiststræde, med nogle af Klostrets Jordskyldsboder ved
Amagertorv mellem Gaarden og den østre »Kirkegaards-
rist«.3) Denne Indgang laa indtil 1728 umiddelbart vest
for det vestligste Hus i Lb.-Nr. 36.
De ældste Dokumenter om Ejendomsforholdene paa
Lb.-Nr. 36 er defekte og derfor lidt uklare. Borgmester
Albrecht v. Goch
foretog ved Skøder af 25. Januar og 1.
Februar 1518 4) et Mageskifte med Helligaandshus, hvor’) Heise, Fam ilien Rosenkrantz’s Historie II Dipi. p. 12 ffg.
2) K. D. II p. 207.
s) K. D. II p. 218—19, jfr. Lindbæk og Stemann, De danske Hellig-
aandskl. p. 183.
4) Iv. D. IV p. 374—75 jfr. Iv. D. I p. 302.