505 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
499
1565. Birgitte Gøye overlod allerede inden sin Død Gaar-
den til sin Plejedatter
Birgitte Rosenlcrantz,
som var gift
med
Sten Brahe.1)
Han solgte i 1619 eller 1621 en Gaard til Præstegaard
for Helligaands Sogn.2) Da Sigbrits Gaard som før nævnt
laa i St. Nicolai Sogn, medens Boderne laa i Helligaands
Sogn, er det alene derfor naturligt, at det var Boderne,
han solgte, og naar man gennemgaar Hovedskatlisten for
1645, viser det sig, at efter
Johan Dobbelsten,
der den
Gang ejede Hovedparcellen af Sten Brahes Gaard, Hjørne
stedet Matr.-Nr. 11 til Niels Hemmingsensgade 3), opfører
Listen: en Mand af Laugholm, fordreven, og
Mester An
ders Hansen,
Sognepræst (til Helligaandskirken), og der
næst
Egert Doren
Kræmmer og
Conradt Møllengraff,
som
begge boede paa Matr.-Nr. 1 3 4). Præstegaarden bliver
da Matr.-Nr. 12 og Nr. 178, det vestlige Hjørnested til
Niels Hemmingsensgade. I 1661 blev Præstegaarden flyt
tet til den Gaard, der nu er Sparekassens, og samtidig ser
vi i Grundtaksten for 1661, at F ru
Ide Skeel
til Asdal,
Frederik Rantzaus Enke, har købt den tidligere Præste
gaard. Hun ejede vist Gaarden til sin Død i 1684.
Matr.-Nr. 13, der længe bestod af 2 Grunde, som
1661—68 beboedes af Sværdfejer
Joh. Petersen
og Kræm
mer
Joh. Stercke,
er i Tiden mellem 1668 og 1689 samlet
til en, som i 1689 ejedes af Jonas Stercke, rimeligvis en
Slægtning af
Erhard Stercke Trompeter,
som i 1636 havde
en Gaard paa Østergade.
Lb.-Nr. 37.
Fra den østre eller søndre og til den
vestre Kirkegaardsrist gik Klostergrunden oprindelig ud
til Torvet og var skilt fra dette med en Mur, der stod tæt
norden for det nuværende Gitter; men i de pengeknappe
3 K. D. I p. 467—69.
2) Helliggeistes Kirkes Inventarieprotokol 1727.
8) jfr. Grundtakster for 1661— 1689.
4) K. D. VI p. 229 jfr. I\. D. III p. 625.
32*