510 / 652
504
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
forne huelling«, og derfra gik en Gang op til
Klokkerens
Hus
, der altsaa i 1640 laa paa det Sted, som i foregaaende
Skøde betegnes som Byens Jord og Boder. Denne Gang
tjente endvidere som en Vej for Natmanden til og fra
Kongens Børnehus. Denne sidste Best af Strædet kunde
selvfølgelig efter de Tiders Skik ikke benyttes som egent
lig Adgangsvej til Klokkerboligen, som tillige havde sin
egen Indgang fra Kirkegaarden, og efter Børnehusets Op
hævelse solgte Helligaands Kirkes Værger derfor i Skøde
af 12. Maj 1654 1) til Staden denne »geweltmurede Gang«
(eller vel snarere Passageretten ad den) tilligemed den
Del af Kirkegaardens Mur, der dannede Nordgrænsen for
Skolegrunden. Saaledes opstod det senere Matr.-Nr. 18,
som efter Skolens Ophævelse i 1682 gik over i privat
Eje og endelig efter 1728 udlagdes dels til Gade, dels til
Kirkegaard.
Lb.-Nr. 39.
Norden for Frantz Christensens Grund
laa, som før nævnt, i 1606 »Byesens Jord og Boer«. I 1593
benævnes de »de nye Stenboder« 2) og er sikkert opført
kort Tid forinden. I 1620 kaldes Boderne de 15 Høker
boder, af hvilke
2
var sammenlagte, saa at der egentlig
kun var 14. De siges at ligge paa Strædets Østside3).
De kaldes ogsaa
Macltorvet.
I 1637 faar Magistraten Til
ladelse til at afhænde Boderne »udi Madtorvet, hvor de
tilforn stod med Brød fal«, thi Byen var i Gæld og trængte
til Penge.4)
Selve
Madtorvet
var i 1631 bleven pantsat for 200
Dir. til Borgmester
Reinholt Hansen,
og i 1639 sælges det
til
Iver Kiær
for 900 Dir.3)
Resen antager, at Madtorvet er identisk med den
’) Pergamentsskøde i Raadstuearkivet. I\. D. I p. 599.
2) K. D. I p. 555—56.
s) K. D. I p. 599.
4) I\. D. III p. 175—76.
5) Resen, Kbh. Raadhus m. v. p. 214 (Raadstueark.).