HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

510

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

i Grundtaksterne kan man dog i det væsentlige gøre Rede

for, naar og hvorledes Kirkens forskellige Embedsboliger

før 1728 er opstaaede.

I 1650 købte Kirken den vestlige og den østlige Fløj

i Klosterfirkanten af Meyer, og

Wolf

b e re tte r1), at der

straks blev indrettet et Kapel i Vestfløjen, som blev ind

viet d. 3. August 1651, og den første Begravelse deri fandt

Sted 17. Juni næste Aar. Den anden Fløj blev nedrevet

paa Sakristiet nær og Pladsen udlagt til Kirkegaard. Dog

blev vistnok en Del af dens østlige Mur staaende som

Hegnsmur ind mod Meyers Grund ved Lille Helliggeist-

stræde. Skødet paa dette Køb synes i Følge Fortegnelsen

i Inventariebogen først at være bleven tinglæst i 1653.

Meyer har vist selv beholdt Nordfløjen; det meste af den

blev nedrevet, da

Kokkegade

eller

Lille Tugthusgang

blev

anlagt. Mellem dette Stræde og Løvstræde ndparcellerede

Meyer Grunden, saaledes som det fremgaar af Matrikul-

kortet for 1689 (Fig. 12). Desuden beholdt Meyer Grun

dene langs Lille Helliggeiststræde, som ligeledes ndpar-

celleredes;

Fogedboligen,

XII, som jo dannede en østlig

Forlængelse af Nordfløjen, blev vist bevaret og var siden

i privat Eje som Matr.-Nr. 156; den ejedes i 1661 og 1668

Povl Madsen,

i 1689 af

Hendrick Jungklaus.

Ligeledes

forblev vistnok Hjørnet af Nord- og Østfløjen, hvor

»Drengenes Sengekammer« havde været, i Meyers Eje.

Udparcelleringen maa være endt omkring Midten af

1650-Aarene. I 1659 boede

Niels Nielsen Prammand,

hvis

Kone udmærkede sig ved sit Mod og sin Beslutsomhed i

Stormnatten d. 10.—11. Februar, i Matr.-Nr. 136; i 1661

— 68

var Huset beboet af

Anders Nielsen Prammand,

utvivlsomt hans Søn, og i 1689 boede Anders Nielsens

Enke endnu her.

Inventarieprotokollen meddeler, at i 1661 udstedtes

*) Wolf, Encomion p. 372—73.