512 / 652
506
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
derfor, saavidt vides, ingen andre Ændringer end dem,
der voldtes ved Udskillelsen af
Klosterkirken
med tilhø
rende Kirkegaard til Sognekirke for det nyoprettede Hel-
ligaands Sogn. Grænsen mellem Hospitalets Jord og Kir
kens blev draget saaledes, at Kirken tik Jorden syd for
det nuværende Kapel og syd og øst for Kirkebygningen;
mod Nordøst strakte Kirkegaarden sig op til Længen XVI
mellem Klostrets Østfløj og Bygningen langs lille Hellig-
geiststræde, idet der dog vist var udlagt en lille Gaards-
plads langs den sidstnævnte Bygnings Vestside.
Urtehaven
indenfor Klosterfirkanten blev først i 1607
overladt Kirken til Begravelsesplads,1) og der aabnedes
en Passage ind til den gennem Klostrets Østfløj, hvor Kir
ken allerede i 1581 og rimeligvis fra Reformationsaarene
havde haft sit
Sakristi.
Af Sakristiet betales der 26 Mk.
10
2/3
Sk. i Jordskyld til Hospitalet.
I 1606 besluttede
Christian IV
sig til at forjage den
ældgamle Stiftelse fra den Grund, hvor den havde været
til Huse i over 300 Aar; den flyttedes ud til den gamle
Kongsgaard og senere Kro
Vartov
paa Strandvejen, hvor
fra den fik det underlige Værtshusnavn, som den aldrig
senere har kunnet blive kvit.
I de gamle Klosterbygninger blev der i 1606 indrettet
et
Tugthus
med tilhørende Væverier og Skrædderværk
steder; det var nærmest en Opdragelsesanstalt for unge
og gamle og ikke en Straffeanstalt i Ordets moderne Be
tydning. Ejendommeligt nok havde Tugthuset før 1606
været paa det samme Sted i Farvergade, hvor Vartov se
nere fik sin Bolig, og hvor Stiftelsen nu har været i over
200 Aar. Den eneste større Ændring, som straks blev
foretaget, var, at Tugthuset overtog Længen langs Lille
Helliggeiststræde, hvor Staden havde haft sin særlige F a t
tigstiftelse, det saakaldte
Lille Helliggæsthus.
Ved Skøde
0 K. D. II p. 547—48.