511 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandslms.
505
danske Skoles Grund, som Iver Kiær jo ogsaa ejede i
Slutningen af Trediverne, men selv om Byen muligvis
endnu har haft en Prioritet i Frantz Christensens Gaard 1),
synes Enken dog endnu at have betalt Gaardens Af
gifter i 1633, saa den kan næppe være bleven pantsat af
Byen i 1631. Iver Kiær betalte desuden 900 Dir. for
Madtorvet i 1639; det er da kun lidet rimeligt, at Byen,
som var i Trang, næste Aar betalte ham 1800 Dir. for den
samme Grund, saa meget desto mindre som Bygningerne
skulde nedrives. Endelig vides det jo, at der har ligget
nogle Byens Boder nord for Frantz Christensens Gaard.
I 1639 sælges »Madtorvet«, og i 1640 træffer vi
Hellig-
aandskirkens Klokkerbolig,
hvor Boderne nævnes i 1593
og senere.
Det er da muligt, at Iver Kiær har solgt Boderne,
som, efter at han havde afhændet Nabogrunden til Staden,
ikke kunde have synderligt Værd for ham. Kirken har
købt den sydligste Del af dem og har her opført Klok
kerboligen, medens de øvrige er bleven nedrevne og til
ligemed Strædet indlemmede i Tugthusets Grund; ti Aar
senere ejer Tugthuset i alt Fald Strædet, thi Maalet paa
Forstanderskehus og Vadskehus (XV) viser, at disse har
strakt sig ud over Strædets Grund.
Resens Angivelser om Strædets Udløb paa Graa-
brødretorv er ikke rigtige; det er vist derfor rimeligt hel
ler ikke at stole paa hans Udtalelser om Bodernes Be
liggenhed. Nord- og Østgrænsen for Bodernes Grund,
Lb.-Nr. 39, har jeg afsat efter Skøn paa Fig. 3. Den har
muligvis strakt sig helt op til Lb.-Nr. 28, men har mod
Øst ikke naaet Kapellet, da Frantz Christensens Skøde
nævner de Fattiges Jord øst for hans Grund.
Lb.-Nr. AO.
Efter Reformationen fortsatte
Hellig-
aandshuset,
som tidligere omtalt, sin Virksomhed som en
verdslig Stiftelse, og dets Bygninger og Grund undergik
5) K. D. VI p. 194, 198.