515 / 652
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
509
IV, sig i 75 Alens Længde helt op til Tugthuskirken. Det
havde en Port, den nordre, ligeoverfor Skrivestuens søn
dre Tugthusport. Her var Ulmerdugsvinkel nedenunder
og Silkevinkel i øverste Etage.
I Tugthuskirken var der tillige Plads til Skole- og
Skrædderkaminer, rimeligvis i en øvre Etage og i Hans
Vingaards gamle Hus eller maaske i et nyere, VI, paa
dettes Plads. Derefter fulgte Drengenes Sovekammer,
VIII, i det nordligste Hjørne af Klostrets Vestfløj og Kvin
dernes Værelse, IX, i det nuværende Kapel. Fra Vestfløjen
gik Længen XV, hvori først Vadskehnset og dernæst For-
standerskehuset vår, mod Vest til Grænsen ved Kloster
strædes Huses Bagside. I Nordfløjen, XI og XII, som
maalte 90 Al. fra Østsiden af Vestfløjen til Lille Hellig-
geiststræde, var Køkken, Borgestue og yderst mod Øst
Fogedens Bolig.
Klostrets 57 Al. lange Østfløj, XIII, havde været be
nyttet som Vantmagervinkel (o: Klædevæveri) med Und
tagelse af den Korshvælving, som Kirken havde haft til
Sakristi og Gennemgangen til Urtegaarden; denne Del af
Fløjen forblev i Kirkens Besiddelse. Fra Vantmager-
vinklen, der synes at have ligget i Fløjens øverste Etage,
gik endelig en lille Længe, XVI, hen til det gamle Lille
Helliggæsthus, XVII. I den lille Længe havde der været en
Hampebankermølle, hvor Hampen blev braget, banket
og skættet, saa at den knnde tvindes til Garn; denne
Fløj var 18 Al. lang.
Straks efter Købet begyndte Samuel Meyer at udpar
cellere Grunden. En stor Del af den blev efterhaanden
solgt til Helligaandskirken, der udvidede det erhvervede
ved senere Køb fra Naboerne, men kun Fortegnelsen over
Skøderne er bevaret i Kirkens Inventarieprotokol fra
1727 x). Ved at jævnføre denne Fortegnelse med Ejerne
0 I Helligaandskirkens Arkiv (Raadstuearkivet).