513 / 652
Graabrødreklostcr og Helligaandshus.
507
af 18. Oktober 1606 1) fik Staden til Gengæld overladt en
Grund, Lb.-Nr. 40 a, langs Store Helliggeiststræde, fra
Klostrets gamle Hestemølle til Klostergrundens Grænse
mod Nabogaarden, der den Gang var i Jacob Seefelds
Eje. Her blev der bygget 3 nye Boder, 1 større til Syge
stue mod Vest og 2 mindre, vistnok Lejehuse, mod Øst.
Til de syge i den vesterste Bod østen næst op til Hospi
talets Hestemølle gav
Vendele v. Delden
et Legat paa
1200 Rdl. i 1607 2). Det er af dette Gavebrev, vi kender
Hestemøllens Eksistens og Beliggenhed.
Under Pesten i 1619 blev Boderne brugt som
Pest
hus.
Senere blev dette Sygehus omdannet til en Slags
Plejestiftelse eller Vaisenhus for fattige Børn, det saa-
kaldte
Fedtiges Børnehus,
hvilket var her, til det i August
1631 fik en bedre Bolig paa Nordsiden af Møntergade
ved Volden. Faa Aar efter, d. 22. Januar 1634, blev Grun
den i Walkendorfsgade solgt til
Hendrich Meyer
3) og Var
derefter i privat Eje som Matr.-Nr. 158—161.
Det var Resten af Klostrets Abildhave nord for de
Fattiges Børnehus, som Christian IV i 1622 mageskiftede
med Knud Urne; samme Aar blev Klostrets Ladehus, VII,
nedrevet, og der blev opført en lang toetages Bindings
værksbygning, IV, langs Løvstræde fra den af Knud Urne
overdragne Grund til Graabrødreklosters Prison. Dette
og den bagved liggende Grund blev købt næste Aar, og
samtidig er der vist opført en Stald, III, paa Knud Urnes
tidligere Grund.
I 1621 blev Tugthuset, som hidtil havde været nogen
lunde fælles for voksne og Børn, delt i to bestemt af son
drede Dele, et
Tugthus
eller rettere en Arbejdsanstalt for
Mænd og Kvinder, et
Børnehus
for Drenge og Piger.
') K. I). II p. 569, K. D. II p. 535—36.
2) Protokollen De Fattiges Handel p. 435—39 (Raadstuearkivet).
3) K. D. II p. 800.