506 / 652
500
Graabrødrekloster og. Helligaandshus.
Aar efter Belejringen i 1523 søgte Byen paa mange Maader
at skabe sig nye Indtægter, og i 1528 blev derfor et Stykke af
Byens Jord syd for Helligaands Kirkemur 4) imellem de
to Kirkegaardsriste solgt for 150 Mk. til Borgmestrene og
Raadmændene, som her opførte 12
Stenboder.
Af de før
ste Ejere kender vi Navnene: Borgmester
Jens Brolægger.
Borgmester
Niels Stemp,
Raadmand
Anders Halciger
og
Raadmand
Oluf Skriver.2)
Jens Brolæggers Jord laa med
den vestre Ende ud til Vichmand Kræmmers, som paa
den Tid havde en Byens Gaard paa Amagertorv næst
op til den Bys Jord, som Sitze Mogens Lauritzens havde
i Værge.3) Vichmands og Sitzes Grunde er næppe Dele
af Stenboderne, men ligger snarest vest for disse.
Jens Brolæggers Bod, som vel altsaa bliver den vest
ligste af de 12 Stenboder, maalte
11/12
Al. mod Vest, An
ders Halagers
63/4
Al. langs Gaden og
63/'4
mod Vest; det
var kun kneben Plads, man bød Datidens Handlende.
Endnu 100 Aar efter synes Stenboderne at have væ
ret uforandrede, thi d. 21. April 1625 faar
Andres Dessow
Hutstafferer
Skøde paa en Kronens Bod i Stenboderne
imellem
Jochim Giørdeller
og
Hendrich Thommesens
Vaa-
ninger; den maalte
613/24
Al. langs Gaden og var ca.
6^2
Al.
dyb.4) Den sidste af de gamle Stenboder blev i Følge
Resens Opgivelse nedrevet i 1675; den maa have tilhørt
Claus Bonnix,
hvis Grundtakst blev forhøjet i 1677. Ef-
terhaanden som de gamle Boder blev nedrevet, opførtes
der nye 2—3-Etages Huse i deres Sted. Grunden blev
udvidet ved Tilbygning af Bislag ud paa Gadejorden, af
hvilke der betaltes Bodeleje til Byen, og en smal Strim
mel af Kirkegaarden blev udlagt til Gaardspladser mod
Jordleje til Kirken. Stenboderne brændte ikke i 1728,
1)
K. I). I p. 340.
2) K. D. II p. 226—27.
3) K. D. I. p. 338.
4) K. D. III p. 45—46.
SSBEMBAVSS
K OM K O N E B I S L I Ø T E K S J E