69 / 652
Bidrag til Københavns Topografi.
63
Stakit (»transcendit ligna seruancia portum«) eller bort
fører de Sten, der ere sammenbragte til Stadens Befæst
ning (»aufert lapides apportatos ad munimen ciuitatis«),
straffes med samme Straf som den, der kryber under
Byens Planker eller løsner dem. Dersom denne Gis
ning er rigtig, maa Stakittet fra Holmen til Vandmøllen
være en Fortsættelse af de ældste Planker syd for
Farvergade.
Stenene ere sikkert identiske med den g am le
Mur, der omtales ved Sydsiden af Borgernes Grund i
et Skøde fra 1649l) ; Murens Plads kan nøje fastslaas
ved Hjælp af Matrikelkortene fra ca. 1700; den har
ligget øst for nuværende Christiansborg Ridehus og for
mentlig nær ved Holmens Sydkyst. Ogsaa Vestgrænsen
for Borgernes Grund og dermed Stakittets Plads kan
paavises med ret stor Sikkerhed igennem Skøderne og
Matriklerne fra det 17de Aarliundredes sidste Halvdel.
Det er vistnok Christian IV.s Opfyldning af Ter-
rainet vest for Slotsholmen, hvortil han flyttede Slottets
Staldgaard, og hans Anlæg af Løngangen i 1614—19
og Slotsholmens Befæstninger derfra mod Syd til Bryg
huset, som gav Anledning til, at Borgerne ogsaa be
gyndte at udvide og forhøje deres Grund ved Dynd fra
Havnen og ved at lade Byens »Skarnagere« tilkøre
Dagrenovation. Af Christian IV.s Brev af 29. Marts
16412) fremgaar det, at Opfyldningen maa være bleven
udført i de nærmest foregaaende Aar, antagelig mellem
1620 og 1640, og at Skarnholmen samtidig var ind
taget til Bebyggelse. Kongen var øjensynlig ærgerlig
over »dette Fylderi bag Stalden« og over Bebyggelsen
med store Huse saa nær op ad Slottet paa »Skarnhol
men, som Byen given er af de fremfarne Konger til at
b K. D. III 314—15. K. U. V p. 3*27.
2) Bricka & Fridericia Kong C. IV.s egenh. Breve 1641—44 p. 41 flg.