70 / 652
64
Bidrag til Københavns Topografi.
sætte deres Baade og hænge deres Fiskeredskaber paa.«
Ligesom Kongen hævdede sin Ret til Jorden mellem
Møllekanalen og Løngangen, saaledes har han ogsaa
hævdet Retten til det opfyldte Terrain mellem Byens
Grund paa Skarn holmen og Løngangen. Paa den senere
udparcellerede Grund langs Løngangens Nordostside og
med Facade mod T r o m p e t e r g a n g e n havde Kongens
Bøsseskytter1) i Christian IV.s Tid deres Boliger, og
sydvest for Staldgaardens Hegn bortsolgte Kongen i
1649—50 Jo rd en2) (Matr. Nr. 113, 114 og 115 i Matrik
len af 1689) i 3 Parceller, der siges at ligge paa Skarn-
holmen. Da disse Parceller bleve solgt, var Staldgaar
dens Hegn et Plankeværk. Det var oprindelig bygget i
1616 som en 134 Al. lang, 5 Al. høj Mur bag de gamle
Stalde henimod Skarnholmen8). Paa dette Tidspunkt
var altsaa i alt Fald Staldgaardens Opfyldning afsluttet;
Murens korte Levetid kunde maaske tyde paa. at den
har været slet funderet paa den nyopfyldte Grund.
Byens Grund omfattede Matr. Nr. 107—111 (Matr.
af 1689) og efter al Rimelighed ogsaa Nr. 112.
Kun for den østlige Del af Nr. 107 lindes det ældste
Skøde bevaret; den blev i Følge dette solgt i 1641 af Byen
til Islandsk Kompagni, som da allerede ejede den vest
lige Del af Matr. Nr. 1074). Grunden betegnes som en
Del af Skarnholmen.
Nabogrundene mod Øst og Sydøst (Matr. Nr. 104—
106 samt Lodden uden Nr. vest for Matr. Nr. 104) bort
solgtes derimod af Kongen5) og ligge paa Slotsholmen.
Islandsk Kompagnis Grund, der dækker over den lille
*) K.
ü.
I p. 770—72.
2) K. D. Ip. 670— 72.
:I) Lassen: Actst. og Doc. p. 33.
4) K. D. I p. 655—56.
5) K. D. I p. 706, 711, K. D. 111 p. 328, 484, 594.