![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0076.jpg)
70
Bidrag til Københavns Topografi.
Dokumenterne omtale tidligst R æ v s h a le d y b e t, hvor
fjendtlige Flaader lagde sig foran Byen, f. Ex. i 1257 og
i 1531. Fra 1329 er der bevaret et Par Dokumenter ved
rørende et engelsk Skib, som var bleven plyndret ved
»les Reves« i København, og i 1342 faa Købmændene
i Byen Kampen Stadfæstelse paa deres Privilegier i Kø
benhavn, Dragør og »Redesholt«1). Det sidstnævnte Ord
maa vistnok opfattes som en Fejlskrift; Dokumentet fore
ligger nu kun i Afskrift, og det turde være en rimelig
Gisning, at der i Originalen har staaet »Rævshale«. Naar
man intet kender til de Privilegier i København, som
Dokumentet omtaler, og hvor Bremerbolmens Navn er
det eneste, maaske tvivlsomme Minde om Markedsgæster
fra Bremen, er der heller ikke noget mærkeligt i, at vi
ogsaa for Rævshalen kun kende Navnet og knap nok
det, for den Periodes Vedkommende, da Hansestæderne
havde deres Blomstringstid paa de forskellige Markeds
pladser ved Øresund.
I en senere Tid vide vi, at Borgerne fik Ret til at
opkræve Skibsafgift, fordi de havde udlagt Sø t ø n d e r
paa Rævshalegrunden, og paa denne Grund opførtes
ogsaa det østlige af de B lo k h u s e , der før 1622 byg
gedes af Christian IV2) ved Havnens nye Indløb, ved
den nuværende Toldbodbom. Blokhusene siges at staa
»paa Rævshalen«3). Paa de ældste Kort, som gengive
Christianshavn og den tilstødende Del af Amagers Kyst,
nemlig Pufendorfs fra ca. 1650 og to Kort i. det kgl.
Bibliothek4), — det ene en Pennetegning med paaskrevne
Maal om trent samtidigt med Pufendorffs og det andet
et Originalkort fra 1659, visende Belejringsarbejderne og
Københavns og Christianshavn s Befæstning, — ses det
x) K. D. I p. 82.
2) K. D. II p. 679.
3) Wolf: Diarium.
4) Ny kgl. Saml. 372 Fol.