74 / 652
68
Bidrag til Københavns Topografi.
Paa Fig. 2 er Slotsholmens og Skarnholmens op
rindelige Kystlinie angivet tilligemed Slottet og de vigtigste
af Staldbygningerne samt Christian IV.s Befæstningsanlæg
med Løngangen. Endvidere ere Grænserne for de enkelte
Matrikelnumre efter Matriklen af 1689 indtegnede paa
Grundlag af Skøder og Grundrids i Stadskonduktørens
Maalebrevsprotokoller, sammenholdt med National-
musæets Kort. Det har ved denne Rekonstruktion vist
sig, som venteligt var, at medens Grundenes Længdemaal
praktisk talt ere nøjagtige i Maalebrevsprotokollerne, ere
Vinklerne gennemgaaende mindre korrekt angivne, og
først efter gentagne Forsøg kan det lykkes at samle de
enkelte Lodder til et Hele.
Det endelige Resultat er dog paa Grund af den
stadige Kontrol ved Længdemaalingen saa nøjagtigt, at
det næppe paa noget Punkt kan afvige mere end nogle
faa Meter fra Virkeligheden. Kortet viser den oprin
delige Kystlinie og de oprindelige Terrainkoter, men
svarer iøvrigt til Tidspunktet d. 1. Janu a r 1668; dog er
Matr. Nr. 103s og den tilstødende Pagestalds samt Moths
Stalds Grænser svarende til et noget senere Tidspunkt (ca.
1671). Endvidere er Vagtbygningen af 1700 indtegnet.
Matr. Nr. 100 er
Henrik Milliers
B o ld hu s, som han første
Gang fik Privilegium paa i 16481). Matr. Nr. 101 er i en
noget ændret Skikkelse udlagt i 1663 til
Caspar Herbach
2);
Grundens indtegnede Grænsei svare nærmest til Tiden
omkring 1700.
3. Rævshalen.
Selve den nuværende Havn og navnlig Amagersiden
af Farvandet hører til de Lokaliteter, der omtales spar
somst i de ældre Dokumenter, og desværre ere de moderne
Grundundersøgelser endnu ikke naaede hertil.
1)
K. D. III p. 303.
2) K. D. III p. 582.