78 / 652
72
Bidrag til Københavns Topografi.
paa Christian IV rejste V a r e te g n e t, Leda med Svanen,
udfor Indløbet til Tøjhushavnen. Mod Syd gik Grønne-
gaards Havn syd for det Sted, hvor Christianskirken
nu staar, helt hen imod Overgade neden Vandet. Vand
dybden paa Havfruegrunden var kun 0,8—
1 , 3
m, medens
der i Grønnegaards Havn maa have været omkring 5—6 m
Vand. Navnet paa denne Havn tyder paa, at Rævs
halen ha r haft nogen Bebyggelse, inden Christianshavn
blev anlagt, og det samme tyder Bøsseskytten
Jon
Olcifssons
Beretning om , at han aflagde Besøg der
ovre hos en Ven i 1615, allerede inden Christianshavn
var til.
Om de oprindelige Terrainforhold paa Rævshalen
vides kun lidet. Af Kortet til
Colding
og
Thomsens
Skrift
synes at fremgaa, at der omkring Frelsers Kirke har
været ca.
0,3
m Vand, og at Terrainhøjden ved Hjørnet
af Wildersgade og Torvegade har været ea.
0,5
m over
daglig Vande. Disse Forfatteres øvrige Terrainangivelser
og de paa deres Kort skitserede Holme ere ganske usand
synlige og uden Hjemmel i det før citerede samtidige
Kortmateriale. Ingeniøren
Johan Sembs
Kontrakt af 1617
om Anlæg af Christianshavn s Befæstning1) synes at an
give Højden af Gaderne til 1 Alen over det højeste af »det
grønne Land«. Efter Højden af de nuværende Gader at
dømme synes Rævshalens højeste Del herefter at have
haft en Kote paa omtrent 1,25 m.
Paa Fig. 3 er Kortet af 1659 indtegnet. Det viser
sig da, at Vigen paa Rævshalens Sydøstside er bevaret
til hen imod vor Tid, og at Amagers oprindelige Nord
kyst (o: Vigens sydlige Bred) har existeret som den syd
lige Bred i en lavvandet Dam umiddelbart udenfor den
yderste Fæstningsgrav (»Enveloppegraven«). Kortets Kyst
linie for Amagers Vestkyst stemmer særdeles godt med
J) Lassen: Actst. og Doc. p. 124.