134 / 795
122
Otto Mackeprang
dækket fjernet, så at skikkelsen p ludselig trådte frem
fra rådhusmuren i hele sin guldglans. I dagens anled
ning kimedes der rned rådhusklokkerne i tiden mellem
kl. 12 og 12,30.18
Som grundlag for B issens model tjener frem stillingen
på den ligsten, som den sidste katolske abbed i Sorø,
Henrik Christiernsøn Tornekrans, 1536 har ladet lægge
over Absalons grav i højkoret umiddelbart foran alteret
i Sorø Kirke. Mester for denne ligsten, den skønneste i
sin art i Danmark, er den københavnske bygmester og
stenhugger Martin Bussert.19 — I dansk digtning er sagt
vægtige ting om Absalon. Grundtvig blev meget tidligt
betaget af Absalons mægtige skikkelse. Allerede i 1810
skriver han i digtet „Sorø K irke“20 med oprigtig varme:
Så hvile sig da under denne sten
nu Absalons de trætte helgenben;
det er da ham, hvis billed her man præged,
det er da dig, hvis dåd mig så bevæ ged !
Så står jeg nu da for den ædlings grav,
som tidlig mig den følelse indgav,
at det er stolt at være født i Norden!
En afstøbning af h in ligsten, udført af billedhuggeren
Mathilius Schack Elo, findes på Københavns Bymuseum,
hvor den er anbragt på væggen, lige til højre når man
kommer ind fra trappen. Det er en af de få ikke-køben-
havnske ting, museet har. Men Absalon indtager jo også
en særstilling. Modellen til B issens bispestatue på Råd-
husfacaden er opstillet i museets modelkammer.
Slavisk har B issen dog ikke fulgt frem stillingen på
nævnte ligsten. B issens Absalon-figur er højere, rankere,
har mere stivelse i ryggen, og de lodrette linier gennem
sk ikkelsen er med fuld bevidsthed kraftigere fremhævet.
Det håndsbrede bånd, det, der kaldes palliet og var tegn
på den ærkebiskoppelige værdighed, er draget ikke blot
ud over messehagelen, men videre ned over dalmatika