Previous Page  134 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 795 Next Page
Page Background

122

Otto Mackeprang

dækket fjernet, så at skikkelsen p ludselig trådte frem

fra rådhusmuren i hele sin guldglans. I dagens anled­

ning kimedes der rned rådhusklokkerne i tiden mellem

kl. 12 og 12,30.18

Som grundlag for B issens model tjener frem stillingen

på den ligsten, som den sidste katolske abbed i Sorø,

Henrik Christiernsøn Tornekrans, 1536 har ladet lægge

over Absalons grav i højkoret umiddelbart foran alteret

i Sorø Kirke. Mester for denne ligsten, den skønneste i

sin art i Danmark, er den københavnske bygmester og

stenhugger Martin Bussert.19 — I dansk digtning er sagt

vægtige ting om Absalon. Grundtvig blev meget tidligt

betaget af Absalons mægtige skikkelse. Allerede i 1810

skriver han i digtet „Sorø K irke“20 med oprigtig varme:

Så hvile sig da under denne sten

nu Absalons de trætte helgenben;

det er da ham, hvis billed her man præged,

det er da dig, hvis dåd mig så bevæ ged !

Så står jeg nu da for den ædlings grav,

som tidlig mig den følelse indgav,

at det er stolt at være født i Norden!

En afstøbning af h in ligsten, udført af billedhuggeren

Mathilius Schack Elo, findes på Københavns Bymuseum,

hvor den er anbragt på væggen, lige til højre når man

kommer ind fra trappen. Det er en af de få ikke-køben-

havnske ting, museet har. Men Absalon indtager jo også

en særstilling. Modellen til B issens bispestatue på Råd-

husfacaden er opstillet i museets modelkammer.

Slavisk har B issen dog ikke fulgt frem stillingen på

nævnte ligsten. B issens Absalon-figur er højere, rankere,

har mere stivelse i ryggen, og de lodrette linier gennem

sk ikkelsen er med fuld bevidsthed kraftigere fremhævet.

Det håndsbrede bånd, det, der kaldes palliet og var tegn

på den ærkebiskoppelige værdighed, er draget ikke blot

ud over messehagelen, men videre ned over dalmatika