138 / 795
1 2 6
Otto Mackeprang
forhold storartede bygning“ lagdes i 1870, var der kun
få, som troede på, „at der i det dybe hul ved stadsgraven
sku lle kunne skabes en bygning, der må siges at være en
virkelig pryd for byens mest befærdede passage. Indtryk
ket, når man træder ind ad hovedportalen, er overvæl
dende, navnlig er synet af den store glassal såvelsom
trappepartiet med Absalons mægtige statue storartet“.24
Men statuen kunne ikke blive stående i industriudstil
lingsbygningen. I et brev til Københavns Magistrat, da
teret den 7. oktober 1875, forespurgte Vilhelm Bissen
derpå, om kommunalbestyrelsen ville modtage denne
statue som gave, idet han tilføjede, at der muligvis kunne
findes plads for den i Råd- og Domhusets forhal.25 Ma
gistraten var for sit vedkommende tilbøjelig til med
megen taknemmelighed at modtage den tilbudte gave. Og
med bemærkning herom forelagdes sagen for borgerre
præsentationen, hvor den kom til behandling i mødet
den 25. oktober 1875.
Arkitekten, professor Ferdinand Meldahl, der var et
virksomt medlem i forsam lingen og havde et stort ord
at sku lle have sagt i kunstneriske anliggender, udtalte
ved den lejlighed, at han fandt det lige så enestående
som smukt, at en kunstner ville forære et sådant arbejde
til kommunen. Forholdene var vel imidlertid nu således,
at det var på denne nye måde, at vore kunstnere måtte
stille sig til det offentlige. Ham gjorde det ondt at sku lle
modtage sligt offer af en kunstner. Det ville i alt fald
forekomme ham smukkere, om man ville lade statuen
støbe og derpå opstille. Men at bevilge m idlerne hertil
ville vel blive betragtet som et alt for stort offer.
Tanken om at bekoste en afstøbning fængede ikke.
Det havde Meldahl åbenbart heller ikke ventet. Resul
tatet blev, at forsam lingen enstemm igt erklærede sig enig
med magistraten i gavens modtagelse med dyb taknemme
lighed.26 Og statuen blev så, som af giveren foreslået,