141 / 795
Absalon på Højbro Plads
129
Efter den ophøjede tilværelse som friluftsskulptur
indtog gipsstatuen atter sin tilbagetrukne plads i Råd-
og Domhuset. Da bystyret rykkede ind i Nyrops nye
Rådhus, gik Råd- og Domhuset på Nytorv, som hidtil
havde tilhørt staten og kommunen i fællesskab, over til
helt at blive statens ejendom, nu under navn af Dom
huset. Ved statens overtagelse af den kommunen tilhø
rende part i bygningen fulgte statuen med. Den udgjorde
så at sige en fast bestanddel. Og til bygningens anven
delse for retsplejen og de øvrige statslige funktioner, som
foldede sig ud her, svarede Absalon-skikkelsen godt.
Myndig og værdig stod den der og var med til at skabe
respekt om gerningen i dette hus.
Man troede, at statuen her var urørlig. Men man skulle
blive nødt til at skifte opfattelse. I 1936 fik kgl. byg
ningsinspektør, arkitekt, professor Kaj Gottlob tilsyn
med Domhuset. Og det kom til at sætte spor. Statuen
var ham en torn i øjet. Efter hans mening burde den
absolut fjernes fra Domhuset. I et brev af 16. marts 1937
anmodede han byretspræsident Svenning Rytter om at
give samtykke til, at dette sker, og at Absalon depone
res på Kunstmuseet.
Med brevet til byretspræsidenten fulgte en udtalelse af
Kunstmuseets daværende direktør, Leo Swane, som på
det varmeste støtter planen om at flytte statuen. Det fo
rekommer ham indlysende, at den i høj grad skæmmer
C. F. Hansens arkitektur. Denne statue er ganske ude
af dimension med det rum, den skulle smykke. Desuden
giver den en forkert sideretning inde i rummet, hvis
tværakse den betoner, mens det er længdeaksen inde i
bygningen, der skal betones i forhallen. Og Leo Swane
fortsætter: „C. F. Hansen beregnede jo virkningerne fint,
og vi ved, hvor lidt pris han satte på skulpturel udsmyk
ning. Vil man da give hans bygning en sådan, må man