144 / 795
1 3 2
Otto Mackeprang
Forståeligt er det, at dette m inisterium ikke på basis
af det således tilvejebragte materiale følte sig foranle
diget til at gå ind for statuens bibeholdelse. Ved skrivelse
af 21. oktober 1937 meddeltes det da også byretspræ
sidenten og professor Gottlob, at m inisteriet tillader, at
skulpturen fjernes fra Domhusets forhal og overføres til
deponering i Kunstmuseet.29
En dag i april 1938 blev så Absalon-statuen sk ilt og
transporteret til Kunstmuseet, hvor statuens forskellige
dele nu ligger opmagasineret i et af kælderrummene.
Nedtagningen og transporten foretoges på kyndig vis af
stukkatør Ferdinandsen. Og herfor måtte der betales 200
kr.30 „Et sus af sparsommelighed knirker gennem de
gamle fløjdøre på vort ærværdige Domhus med sand på
gulvet og Absalon i forhallen“. Sådan indleder og slutter
landsretssagfører, dr. jur. Aksel H. Pedersen en artikel
med overskriften „In fidem copiae“ i månedsbladet „Ju
risten“ for december 1932,31 altså nogle år før Absalon
blev taget ned. Nævnte artikel handler om kopier. Man
kan ikke frigøre sig for den tanke, at det ville have væ
ret rart, om sparsommelighedssuset også havde knirket,
da den originale ting, Absalon-statuen, kom på tale.
Udover at statuen er modelleret af Vilhelm Bissen til
industri- og kunstudstillingen 1872 og derefter af ham
skænket til Råd- og Domhuset, hvor den siden har haft
sin plads, nævnes der i de mange indlæg intet om sta
tuens forhistorie. Ikke et ord om, at statuen havde tjent
som en slags vartegn for hin store udstilling, der afhold
tes for at vise resultaterne af den nye industrielle ånd,
der mere end noget andet skulle medvirke til, at Køben
havn efter voldenes fald udviklede sig til en virkelig stor
hy.32 Heller ikke et ord om, at det var kommunen, der
havde modtaget denne statue som gave og det med dyb
taknemmelighed. End mindre noget om, at statuen også
havde hævdet sig stolt som friluftssku lptur.