138
Otto Mackeprang
ladt Valdemar den Store og Absalon. Medens Tyre Dane
bod og Gorm den Gamle blev stående, flyttedes de to
siddende figurer Saxo Grammaticus og Snorre Sturlason
ud i den ydre forhal, og deres hidtidige pladser indtoges
nu af Valdemar den Store og Absalon.40
Ganske den samme figur som den, der paraderede på
Domhuset, er gipsbispen på Christiansborg ikke. Først
nævnte statue, der stod på et rundt parti og målte 3,8 m
i højden, er mærket 26. september 1871, medens der på
den anden, som hviler på et firkantet parti og har en
højde af 2,5 m, står indhugget årstallet 1889. Underligt
ville det også være, om ikke kunstneren efter de mange
års forløb havde fået ly st til at foretage afvigelser. Om
end de to statuer er ens i anslaget, er de hver for sig
behandlet som en selvstændig opgave med forskellig ud
formning af detaillerne. B issens brev af 26. jun i 1889
tilkendegiver dette. Yderligere fremgår det af nogle „Ud
skrevne regnskaber“ fra B issens hånd.41
De ældste regnskabsposter vedrørende den sidst til
komne statue er dateret den 12. april 1889. Heriblandt
figurerer udgiften til anskaffelse af „en stok (bispe
s ta v ) “. Og bispestaven kom virkelig til at se anderledes
ud. Senere havde Bissen en del udgifter til model. Ab
salons hoved fik mere rejsning, og kappen om skulderen
sam ledes på en ny måde, for at nævne noget af det mest
iøjnefaldende. Nogen tvivl om, at det er lykkedes B issen
at gøre Absalons dragt stort mere korrekt denne gang,
får man ved at erfare, at der den 20. maj 1889 er betalt
et beløb til drikkepenge på Det kongelige Teater. B issen
har åbenbart søgt sin viden om biskoppeligt udstyr sup
p leret på teatret. Og for teatergarderobe gælder jo sæd
vanligvis, at hensynet til at skabe en vis illusion går
forud for den h istoriske dokumentation. Men når det
betænkes, at Saly med så stort et held har kunnet ud-




