136 / 795
124
Otto Mackeprang
(overkjolen) og den underliggende alba (m essesæ rken).
B issen har herved villet fremhæve skikkelsens alvor og
strenghed. I virkeligheden nåede palliet nok ikke ud over
messehagelen, der var betegnet ined fire, ikke som her
med syv kors. Mønsteret i messehagelen, fugle, hjerter
og kors, er taget fra et pudevår af silke i Sankt Knuds
•
helgenskrin i Odense.21 Med mitra (bispehue) på hove
det, sværdet i den ene hånd og krumstaven i den anden,
står Absalon i fuldt skrud, ikke som et levende væsen,
men — i overensstemmelse med bygmesterens tanke —-
som et fjernt og strålende hillede, højt hævet over dag
liglivets tummel.
På båndet omkring figuren inden for rammen læses:
„Ærkebiskop Absalon MCXXVIII — MCCI. Sjæ llands
biskop, denne stads grundlægger“. Forneden ved hans
fødder ser man Lunds ærkebispesædes og Roskilde bispe
stols våbener, og på plinten står bogstaverne S.D.G., for
kortelse af Soli Deo Gloria (Gud alene æren).
Som fremhævet i borgerrepræsentationens møde den
*
28. maj 1900 havde byen på det tidspunkt i forvejen et
kunstværk, der forestiller Absalon. Det var den store
statue af bispen, som Vilhelm B issen havde lavet i gips
til Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Køben
havn 18 72.22 Og hvem kender ikke fra senere tiders spi
ritusprøver B issens gipsbisp? I hvert fald af navn.
Absalon fremtræder her ikke alene som kirkens mand,
men også som landets trofaste forsvarer. I sin venstre
hånd holder han en bispestav og i sin højre, sænkede
hånd et kraftigt sværd. Inspiration til denne frem stilling
kan B issen have hentet hos Johan Ludvig Heiberg i dig
tet om Absalon: „Hr. Bugislav er så mægtig en mand“,23
hvor det i førsteverset hedder:
.
Til Danmarks frelse blev Absalon fød.
Ham Gud har skænket en bispestav,
og dannerkongen et sværd ham gav.