364 / 795
352
Sigurd N ielsen
befolkningsgruppe var moden til at deltage i den politi
ske virksomhed, som efter de liberales opfattelse var
selskabets opgave.
Selskabet blev ikke nogen faktor af betydning i den
politiske magtkamp, men det gav det liberale førerkuld
en politisk opdragelse, og det gav bidrag til oplysnin
gen af den befolkningsgruppe, der hurtigere, end de libe
rale havde ventet, skulle få indflydelse på dansk po
litik.
Selskabets historie giver ikke noget nyt bidrag til Dan
marks politiske historie i denne overgangsperiode fra
enevælde til folkestyre, men det giver et meget smukt
indblik i datidens åndelige strømninger. Adskilligt kunne
tyde på, at bruddet i dansk åndsliv snarere indtræffer
i 1840 end i 1800, og det hænger sammen med udvik
lingen af nationalismen, der er romantikkens forbunds
fælle og rationalismens og kosmopolitismens banemand.
LITTERATUR.
Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Dan
mark 1799—1848. 1944 (Harald Jørgensen).
Julius Clausen: Bidrag til Trykkefrihedsselskabets Hi
storie. Historisk Tidsskrift 7. række bd. 6.
H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds og min Tids
Historie. 1877 (H. N. Clausen).
Jørgen Larsen: H. N. Clausen, hans Liv og Gerning. 1945
(Jørgen Larsen).
Marcus Rubin: Frederik VI’s Tid. 1895 (Marcus Rubin).
Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie.
1931—34 (Hans Jensen).
Harald Jørgensen: C. N. David. 1950.
H. N. Clausen: Joakim Frederik Schouw. 1856.
Orla Lehmanns efterladte Skrifter I-—IV. 1872—74.