361 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
349
1842
1844
Højere civile embedsmænd...
11=20 % 7= 15,6 %
Gejstlige embedsmænd
9-16 ,6% 6= 13,2 %
Militære embedsmænd ....... ■
2 - 3,7 % 2= 4,5 %
Lærere ....................................
13-24,0 % 9= 20,0 %
Liberale erhverv ...................
5 - 9,2 % 9= 20,0 %
Grosserere og købmænd .
5 - 9,2 % 6=13,2 %
Håndværk, og detailhdlr. ...
5=
9,2 % 3= 6,6
%
Godsejere ..............................
4 - 7,4 % 3= 6,6 %
Ialt ... 54 medlm.
45 medl.
I filialerne dominerer de tre grupper: civile embeds-
mænd, præster og lærere hele tiden. Her må tilføjes, at
selv om skolelærerne udgør majoriteten af provinsens
lærere, får kun en enkelt skolelærer sæde i en bestyrelse,
resten er adjunkter og lektorer. En del af disse præster
og latinskolelærere har jo sikkert sat oplysningsarbej
det over politisk aktivitet, men nogen generelle slutnin
ger kan næppe drages. Mens Roskilde og Slagelse var
konservative, var Randers altid på den liberale fløj, og
alle tre filialer har fortrinsvis lærere og præster i besty
relsen. I øvrigt får man indtryk af, at filialernes virk
somhed har været meget ringe, nogle af dem som Odense
og Aalborg var endog ofte uden bestyrelse.
Selskabet s betydning.
Jeg har her forsøgt at give en kort skildring af selska
bets opståen, udvikling og hele virksomhed. Tilhage står
da at hedømme den betydning, selskabet fik, og forsøge
at forklare årsagen til, at selskabet ikke kom til at svare
til de store forventninger, man i starten stillede til det.
Da foreningen dannedes i 1835 som en fortsættelse af
petitionen, opstod dermed datidens første politiske for
ening, og mange meldte sig utvivlsomt ind i selskabet
for på dets generalforsamlinger at lufte den opposition,