Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
345
ste gruppe, blandt deres medlemmer udgør studenterne
vel omkring en V
3
. M. h. t. adskillelsen mellem købmænd
og detailhandlere er grænsen vel endnu vanskeligere at
trække end mellem den civile embedsstands to lag. En
ting er dog givet, at de småhandlende og håndværkerne
slutter sig til selskabet i stort tal. Funktionærernes
gruppe rummer også forskellige elementer, mellem en
forvalter og en håndværkssvend er der jo et betydeligt
svælg, men fælles for dem er, at de er beskæftiget i pri
vate virksomheder. Sammen med godsejere er slået alle
det store landbrugs repræsentanter, f. eks. forpagtere,
så at den anden gruppe landmænd kun repræsenterer
de „rigtige bønder“.
Forskydningerne mellem grupperne er ikke overvæl
dende store. Så meget kan dog siges: Selskabet starter
med tilslutning fra samfundets øverste lag, men i pe
rioden 1836—41 sker der en forskydning mellem „over
klasse“ og „underklasse“ til gunst for sidstnævnte. Så
ledes går lavere civile embedsmænd frem i forhold til
deres bedrestillede kolleger, detailhandlerne i forhold
til købmændene, og bønderne sammenlignet med gods
ejerne. Ret naturligt finder den største fremgang dog
sted inden for præste- og lærerstand, thi det er jo op
lysningsarbejdet, som i denne periode står først på pro
grammet. I perioden 1841—45 går udviklingen den mod
satte vej, navnlig er tilbagegangen stor for bøndernes
vedkommende. For lavere civile embedsmænd, håndvær
kere og funktionærer indtræffer tilbagegangen først
efter 1843 og kan formentlig forklares ved den ændring,
Folkebladet underkastes med Monrads tiltræden. Der
imod indtræffer tilbagegangen for bøndernes vedkom
mende før 1843, også her kan der tænkes en forbindelse
med medlemsbladets redaktion. Som tidligere påvist ind
skrænkes efterhånden stoffet for almuen og her specielt
for bønderne. Da oplysningen træder noget i baggrun-




