362 / 795
350
Sigurd N ielsen
som ellers ikke kunne få udløsning. H. N. Clausen om
taler da også i sine erindringer den betydning, diskus
sionerne i selskabet havde ved at give mange den før
ste øvelse i parlamentarisk virksomhed
.376
Thi som re
feraterne fra bestyrelsesmøderne har vist, blev drøftel
serne af selskabets organisation jo i virkeligheden en
diskussion om de principper, som en repræsentativ for
fatning burde indeholde. Derved kommer foreningens
diskussioner til at give et lille bidrag til forståelse af
de nationalliberales synspunkter. Modsætningen mellem
de liberales højre- og venstrefløj kommer klart til syne.
Begge anså intelligensens ledelse for nødvendig, men
medens højrefløjen til den ende ønskede massens ind
flydelse begrænset, troede venstregruppen at kunne be
herske denne og anså en vækkelse af politisk interesse
i vide kredse for at være nødvendig, hvis en udvikling,
som førte bort fra enevælden, skulle gennemføres.
Vanskeligheden ved at vække interessen i provinsen
var stor. Mange filialer blev ledet af konservative folk,
og de provinsbyer, hvor interessen for foreningens virk
somhed var til stede, blev skuffede, da man ikke turde
give dem en virkelig indflydelse i ledelsen. De liberale
søgte at imødekomme disse ønsker ved at rådspørge
filialerne i alle vigtige anliggender, men nogle filialer
fandt ikke denne indrømmelse tilstrækkelig. På den an
den side var adskillige konservative trådt ind i selska
bet dels i håb om, at det ved at optræde som censuror
gan skulle forhindre nye indskrænkninger i trykkefri
heden, dels ventende et stort oplysningsarbejde udført
af selskabet. Da selskabet efterhånden fik en politisk
karakter, trak de sig ud af selskabet, uden at det lyk
kedes foreningen at hverve tilstrækkelig mange nye
medlemmer fra andre lejre. Og her kommer man til en
af foreningens vanskeligheder, forsøget på at komme i